Eddie Redmayne hyldet af virkelighedens Hawking

Eddie Redmayne blev hyldet søndag nat for sin rolle - men den største ros kom fra virkelighedens Stephen Hawking

Eddie Redmayne blev hyldet søndag nat for sin rolle - men den største ros kom fra virkelighedens Stephen Hawking

Foto: All Over Press



Søndag aften modtog Eddie Redmayne en Oscar-statuette for årets bedste mandlige hovedrolle for sit portræt af den skleroseramte fysiker Stephen Hawking i filmen "Teorien om alting."

Redmaynes hårde arbejde med at indkapsle Hawkings kørestols-bundne og lammede krop blev af verdens fineste filmfolk anerkendt med verdens fornemmeste filmpris. Men også Redmaynes formodede største kritiker, fysikeren selv, er ovenud begejstret for Redmaynes præstation:

- Tillykke til Eddie Redmayne for at vinde en Oscar for at spille mig i "Teorien om alting." Godt klaret Eddie, jeg er meget stolt af dig, lød de flotte ord fra Hawking på hans officielle Facebook-side.

LÆS OGSÅ: Ung skuespiller skal spille skleroseramt fysiker

Redmayne benyttede også sin takketale under Oscar-uddelingen til at takke Hawking og hans familie, og den 33-årige skuespiller fortalte efter showet, at han har planer om at se Hawking og familien for at fejre prisen. Det skriver ABC News.


Til British Film Awards vandt Eddie også en pris for sin rolle, og her havde han taget Stephen Hawkings med på den røde løber (Foto: All Over Press)

I filmen skildrer Redmayne Hawking fra ung og rørlig til lammet kørestolsbruger og førende fysiker, og med hjælp fra en koreograf tog det skuespilleren fire måneder at indkapsle hver eneste bevægelse, muskel og mimik hos den nu 73-årige fysiker.

LÆS OGSÅ: Her er Oscar-vinderne af bedste hovedroller

- Jeg sad foran et spejl, og der var øjeblikke, hvor jeg tænkte, om jeg mest af alt bare lavede en parodi, erkendte skuespilleren i et interview med "Nightline" i januar.

Den bekymring blev gjort til skamme søndag aften med Oscaren, og Hawking selv har tidligere har fortalt, at se Redmayne i rollen var som at se sig selv.

"Teorien om alting" kan netop nu ses i de danske biografer.

Se Hawkings hyldest her.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close