Hollywood18. juli 2018

Destiny's Child-medlem indlagt på psykiatrisk hospital

Michelle Williams har valgt at indskrive sig selv på et psykiatrisk hospital
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.500658cp.jpg
 Foto: All Over

Destiny's Child-medlemmet Michelle Williams har i en længere periode lidt af depression, og derfor har hun nu valgt at indskrive sig selv på en psykiatrisk klinik.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediets kilder bliver Michelle Williams behandlet på et hospital lidt udenfor Los Angeles og har nu været der i nogle dage.

Williams har i mange år været åben omkring de problemer, hun har haft i fortiden og i forbindelse med det også fortalt, hvordan hun de seneste år har kæmpet med en depression.

- I flere år har jeg dedikeret mig selv til fokus på psykisk sundhed og opfordret folk til at indse, når det er tid til at søge hjælp, støtte og vejledning fra dem, som elsker og bekymrer sig om dit helbred.

- I dag kan jeg stolt, glad og sund stå her som en, der altid følger mit eget eksempel, mens jeg ihærdigt taler for dem, der har brug for hjælp , udtaler Michelle Williams tirsdag om sin indskrivelse.

I april blev Michelle Williams genfornet med Beyoncé og Kelly Rowland, da Destiny's Child lavede comeback til festivalen Coachella.

Det var første gang, at gruppen optrådte sammen i mange år.

Sponsoreret indhold