Hollywood3. januar 2018

Derfor blev Sveriges hotteste par skilt

Noomi og Ola Rapace var et af Sveriges største kendis-par, men ægteskabet holdt ikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/par-03012018.jpg
 Foto: All Over Press

Skuespillerne Noomi (38) og Ola Rapace (46) var gennem 00'erne Sveriges absolut hotteste par.

Begge var succesfulde i deres fag og havde masser at lave, og det forelskede par klædte hver en rød løber dengang.

Danske TV-seere kunne blandt andet se Ola Rapace i den danske serie 'Anna Pihl' og i rollen som efterforsker i den populære svenske krimiserie 'Wallander'.

Noomi Rapace vandt i 2008 både en Bodil-pris og en Robert-statuette for bedste kvindelige hovedrolle i den danske film 'Daisy Diamond' fra 2007.

https://imgix.seoghoer.dk/noomi-artikel-03012018.jpg

Noomi Rapace i rollen som Lisbeth Salander. (Foto: All Over Press)

Og hvis ikke det strøede glimmer ud over hendes karriere, blev hun skudt til international stjernestatus for sin hovedrolle som hackeren Lisbeth Salander i Millenium-trilogien 'Mænd der hader kvinder', 'Pigen der legede med ilden' og 'Luftkastellet der blev sprængt'.

Mens de var gift spillede de også over for hinanden på film.

https://imgix.seoghoer.dk/seng-artikel-03012018.jpg

Her danner Ola og Noomi par på film i filmen 'Beyond', der blev optaget i 2010. I september 2010 blev parret skilt. (Foto: All Over Press)

Parret blev gift i 2001 og fik i ægteskabet sønnen Lev, der i dag er 14 år.

- Vi fungerede ikke som par

Men i september 2010 blev parret skilt, og der gik et chok gennem den svenske kendis-verden.

Og her syv år efter skilsmissen har Ola Rapace i en podcast fortalt, hvad der fik det til at gå i stykker for det feterede, succesfulde par.

Det var tilsyneladende ambitioner og de to stjerners forskellige mål i livet, der ifølge Ola Rapace ødelagde forholdet.

– Noomi var utrolig begærlig efter at nå så højt som muligt i denne branche, og så fik vores forhold tæsk, siger Ola Rapace i podcasten, 'Schulman Show'.

Derfor blev deres forhold ikke, hvad han havde ventet, og det gav frustrationer.

https://imgix.seoghoer.dk/bond-03012018.jpg

Ola Rapace spillede i 2012 skurk i James Bond-filmen 'Skyfall'. (Foto: All Over Press)

- For mit vedkommende blev det meget usexet, at alt drejede sig om karriere. Det handlede for meget om karriere og for lidt om drømme. Men hun har sikkert haft 100 andre grunde til, at det endte mellem os, siger Ola Rapace.

Han påpeger, at han støtter Noomi i hendes karriere og synes, at hun traf det rigtige valg for sig selv.

- Jeg har den største respekt for det, hun har opnået, siger Ola Rapace.

- Desuden tror jeg, at hvis det var meningen, at vi skulle have levet hele livet sammen, så havde vi gjort det og fundet en måde at overvinde de trivielle problemer, fortsætter Rapace.

I dag er parret venner og deles om forældremyndigheden over sønnen.

- Vi indså begge, at hvis jeg skulle leve det liv, jeg ville, og hun skulle leve det liv, hun ville, så måtte vi skilles. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at forene vores drømme, siger Ola Rapace.

Han er fra et tidligere forhold far til den 18-årige datter datter Line, mens Lev er Noomi Rapaces eneste barn.

Sponsoreret indhold