Hollywood5. november 2015

Dengang Beyoncé moonede Usher

Der er fuld knald på afsløringerne i en ny bog om Beyoncé
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dengang_beyonce_moonede_usher.jpg
 Foto: All Over

Hun er næppe den værste at blive moonet af, men Usher spærrede alligevel øjnene op, da Beyoncé trak bukserne ned lige foran ham.

Den og mange andre afsløringer finder man i en ny, uofficiel biografi om popsangerinden: "Becoming Beyoncé - The untold story", som er skrevet af J. Randy Taraborrelli.

- Usher var en spirende kunstner på cirka samme tidspunkt som Girls Tyme (den gruppe, Beyoncé var en del af i 90'erne, red.) - dengang kaldet Somethin' Fresh - var på vej op, så det var uundgåeligt, at de ville mødes, forklarer Cosmopolitan, der har læst bogen.

- Pigerne var ret lune på Ursh (Usher, red.), men Bey tog sin forelskelse skridtet videre, da hun moonede Usher som en udfordring.

Nina Taylor, som var medlem af den nu forlængst hedengangne pigegruppe, husker episoden:

- Hun trak bukserne måske halvvejs ned og moonede ham rigtig hurtigt. Vi hvinede alle sammen henrykt, og Ushers øjne blev så store som tekopper, og han udbrød: "Damn, girl!", fortæller Girls Tyme-sangeren i bogen.

https://imgix.seoghoer.dk/beyonce_og_usher.jpg
 All Over

Beyoncé og Usher til American Music Awards i 2007. Her blev bukserne angiveligt på. (Foto: All Over)

Udover hele Usher-episoden, afslører bogen en masse andet om Beyoncé.

J. Randy Taraborrelli skriver blandt andet, at hele elevatorepisoden handlede om Rihanna, at Beyoncé slet ikke kunne lide Jay Z til at begynde med, og at stjernen muligvis har fået brystimplantater.

J. Randy Taraborrelli har også skrevet bøger om blandt andre Diana Ross, Hilton-familien og Michael Jackson.

Skal du læse "Becoming Beyoncé"?

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold