Den nye "Fast and Furious"-film slår vild rekord

Foto: All Over

532.000.000 dollars har "The Fate of the Furious" indtjent den første weekend, den har været i biograferne. 

Det svarer til 3,7 milliarder danske kroner.

Det gør den til den bedst indtjenende film nogensinde i åbningsweekenden. 

Den slår den kun halvandet år gamle rekord, som "Star Wars: The Force Awakens" satte i december 2015. Den indtjente 529 millioner dollars. 

Der er dog en ting, der gør, at åbningsweekenden for "The Fate of the Furious" ikke er helt så imponerende, som det kunne have været.

For da "Star Wars: The Force Awakens" havde premiere i 2015, gik der en hel måned før filmen fik premiere i Kina. "The Fate of the Furious" åbnede derimod op i Kina på samme tid som i resten af verden, det skriver CNN

Om "The Fate of the Furious" kan slå flere rekorder i løbet af den næste periode, må tiden vise, men hvis filmen vil op og lege med de helt store blockbuster-film som "Avatar" og "Titanic", så skal der tjenes en del milliarder endnu.

"Avatar" har rekorden for bedst indtjenende film nogensinde. Den solgte for 2,7 milliarder dollars tilbage i 2009. Det svarer til næsten 20 milliarder danske kroner. 

"The Fate of the Furious" er nummer otte i rækken af "Fast and Furious"-film, herunder kan du se billeder fra premieren på den allerførste film for 15 år siden

15 år siden - The Fast and the Furious

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close