David Beckham svarer igen efter kritik af børnebillede

Foto: All Over

Det skulle egentlig bare være et uskyldigt og sødt billede af en far med sin datter. 

Men David Beckham havde nok ikke lige forudset, at hans Instagram-billede ville starte en lang debat om opdragelse. 

På billedet, der blev postet på Instagram den 1. juni, ses David Beckham kysse sin 5-årige datter, Harprer, på munden. 

Men kysset, der var ment som en kærlighedserklæring, blev ikke taget lige godt imod af alle. 

Flere brugere mente nemlig, at det var både upassende og mærkeligt, at den tidligere fodboldstjerne kyssede sin datter på munden. 

- Jeg synes altså, at det er lidt mærkeligt, at du kysser din datter på munden, skriver en bruger blandt andet til billledet. 

Det synspunkt blev bakket op af flere andre, og debatten var i gang. 

Nu har David Beckham også selv kommenteret på situationen. 

I en livechat på Facebook understregede han, at han kyssede alle sine børn på munden. 

- Måske ikke lige Brooklyn. Han er 18 år, og synes nok, det ville være lidt mærkeligt. Men jeg er meget passioneret omkring mine børn. Sådan blev Victoria og jeg opdraget, og sådan opdrager vi også vores børn, siger han. 

Heldigvis er David Beckham ikke den eneste, der har det sådan. 

For selvom flere mente, at kysset mellem far og datter var forkert, strømmede det også hurtigt til med beskeder fra andre forældre, der var vilde med billedet.

- Jeg kysser stadig alle mine børn farvel, og det er der intet galt i, skriver en af brugerne til billledet på Instagram. 

Du kan se billedet, der altså startede alt den postyr, lige her: 

Kiss for Daddy

Et opslag delt af David Beckham (@davidbeckham) den

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close