Hollywood14. marts 2017

Tillykke! Dave Franco er blevet gift

Ifølge flere amerikanske medier er Dave Franco blevet gift med kæresten Alison Brie
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/dave_franco.jpg
 Foto: All Over Press

Øv piger! Den lækre Dave Franco skulle have giftet sig med kæresten gennem seks år, Allison Brie.

Det fortæller flere amerikanske medier i dag.

"21 Jump Street"-stjernen mødte sin kæreste i 2011 til en "Mardi Gras"-parade i New Orleans, og nu skulle de to altså have taget turen op ad kirkegulvet sammen.

Skuespil-parret blev forlovet i august 2015.

De to stjerner blev sidst set sammen i januar til Sundance Film Festival, men har ellers holdt deres forhold meget privat.

Hvor og hvornår Dave Franco og Allison Brie skulle være blevet gift, er endnu ikke kommet frem.

Men herfra skal der hvert fald lyde et stort tillykke til det nygifte par!

Sponsoreret indhold