Hollywood6. marts 2018

Dakota Johnson skaber splid i Coldplay

Chris Martin vil hellere bruge sin tid med Dakota Johnson end på at skrive nye sange
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dakota-johnson-chris-martin.jpg
 Foto: All Over Press

Dakota Johnson, 28, og Chris Martin, 41, har dannet par siden efteråret 2017, og hans bandkammerater i Coldplay kan godt mærke, at sangeren er ramt af amors pil.

- Chris' bandkammerater kan godt li' Dakota, men det faktum, at han smider alt, hvad han har i hænderne for at være sammen med hende, er begyndt at gå dem på nerverne, afslører en kilde til Radar Online.

- Han lader deres musik komme i anden række, så han kan fokusere på at være sammen med Dakota, mens hun indspiller sin seneste film i Vancouver, tilføjer insideren om Chris Martins ændrede prioriteter.

- Bandet har fri lige nu, men de er alle vilde efter at arbejde på noget ny musik. Undtagen Chris, som lige nu er i hvedebrødsdage-fasen og bare vil tilbringe al sin tid med Dakota, forklarer kilden.

Hvis man skal tro Radar Onlines kilde, så kommer de ikke til at se meget til deres frontmand.

- Chris og Dakota bliver bare mere og mere uadskillelige, lyder det fra insideren.

Tidligere var Chris Martin gift med skuespilleren Gwyneth Paltrow, som han har børnene Apple, 13, og Moses, 11, med. De blev skilt - eller med deres egne ord "conscious uncoupling" - i 2014.

Dakota Johnson blev i oktober set på date med "Mad Men"-skuespilleren Jon Hamm. Før det blev hun single i 2016 efter to år sammen med musikeren Matthew Hitt.

Rygterne om, at "Fifty Shades"-skuespilleren og Coldplay-sangeren dannede par tog fart, da hun blev set bag mixerpulten til en Coldplay-koncert i Argentina. Magasinet People skrev, at fans så skuespilleren ved mixerpulten til Coldplay-koncerten i det sydamerikanske land, hvor bandet for tiden var på turné, og ivrigt postede billeder af hende på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dakota Johnson og Chris Martin fyrede op for rygterne om, at de datede, efter de blev set på en sushirestaurant sammen i Los Angeles i midten af oktober. En kilde afslørede dengang over for People, at de "hyggede sig, grinte og var kærlige".

Chris Martin blev sidst kædet sammen med skuespilleren Annabelle Wallis, som han begyndte at date i sommeren 2015.

Se Dakota Johnson og Chris Martin på romatisk gåtur på stranden i galleriet:

Chris Martin og Dakota Johnson går på stranden

Sponsoreret indhold