Hollywood9. juni 2018

Cindy Crawford sælger Malibu-hus til svimlende pris

Cindy Crawford og hendes mand Rande Gerber måtte gå ned i pris for at komme af med pragtejendom i Malibu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cindy-crawford-09062018.jpg
 Foto: All Over Press
Den 52-årige supermodel og skuespiller Cindy Crawford og hendes mand Rande Gerber kan grine hele vejen til banken.
Parret har netop solgt deres prangende palæ på små 500 kvadratmeter i Malibu i Californien. Og det har de fået svimlende 285 millioner kroner for. Parret måtte gå næsten 32 millioner kroner ned i pris for at få huset solgt, men de klarer den nok trods nedslaget.
I efteråret købte parret et hus i Beverly Hills til 73 millioner kroner, og med prisen for Malibu-huset skulle der være råd til at renovere den nye bolig, der ligeledes er på 500 kvadratmeter. Ud over det ejer parret blandt andet en en feriebolig i Ontario i Canada og en lejlighed på Manhattan i New York. Huset, parret netop har solgt, er i flere plan og rummer blandt andet fire soveværelser, fem badeværelser og en parklignende have, der ender i de blå bølger. Er køberen ikke til sand mellem tæerne kan han/hun blive oppe i haven, hvor der er en dejlig stor pool.
Den kan være rar at hoppe i efter en tur på ejendommens private tennisbane. Overalt i de rum, der har panoramaudsigt mod havet er der glasskydedøre, så der kan åbnes ud til det fri.
Huset er oprindelig fra 1944, men Crawford og ægtemanden, der er tidligere model ligesom sin berømte hustru, har sat huset i stand fra kælder til kvist. Du kan se billeder af den pragtfulde ejendom her. Cindy Crawford var gift med skuespilleren Richard Gere fra 1991-1995. I 1998 blev hun gift med Rande Gerber, med hvem hun har børnene Presley og Kaia, der begge slægter mor og far på på og arbejder som modeller. GALLERI - se fotos af det hus i Beverly Hills, som parret købte i september sidste år:

Hjemme hos Cindy Crawford

Sponsoreret indhold