Hollywood19. juli 2011

Charlie Sheen klar til comeback

Skandaleskuespilleren skal være med i en ny komedieserie, der er baseret på en succesfilm - han overtager Jack Nicholsons rolle
Charlie Sheen har været en af de mest omtalte personer i den kulørte presse i 2011 – det ser ud til at fortsætte
Charlie Sheen har været en af de mest omtalte personer i den kulørte presse i 2011 – det ser ud til at fortsætte
 Foto: All Over

I starten af året kammede Charlie Sheens vilde livsstil fuldstændig over, og i sidste ende blev stofmisbrug, prostituerede og maraton-drukture for meget for cheferne bag successerien Two and a Half Men.

De suspenderede superstjernen, der svarede igen med den ene sviner efter den anden. Det kostede selvfølgelig en fyreseddel, men det har ikke skræmt andre producere fra at arbejde med ham.

Læs også: Skandalepar i hemmelig narkoaftale

Flere udenlandske medier skriver i dag, at Sheen har bekræftet rygterne om, at han skal spille en af hovedrollerne i en ny sitcom, der er baseret på komedien Anger Management fra 2003.

Læs også: Sheen: Jeg hugger dit hoved af

Her spiller Adam Sandler en mand, der helt ubegrundet bliver sendt på et behandlingsophold for vredesudbrud. Terapeuten, spillet af Jack Nicholson, viser sig dog selv at være temmelig hidsig, og det er den rolle, som Charlie Sheen nu skal spille.

Inden fyringen fra Two and a Half Men tjente Charlie Sheen omkring 9 millioner kroner pr. afsnit, hvilket gjorde ham til den bedst betalte TV-skuespiller i USA.

Sponsoreret indhold