Hollywood12. juli 2011

Skandalepar i hemmelig narkoaftale

Charlie Sheen og ekskonen Brooke Mueller holder hånden over hinanden
Charlie Sheen og Brooke Mueller beskytter hinanden
Charlie Sheen og Brooke Mueller beskytter hinanden
 Foto: All Over

Two and a Half Men-stjernen Charlie Sheen og eks'en Brooke Mueller skændes, så det brager, og kan ikke være i stue med hinanden, men når det gælder deres misbrug af stoffer, kan de tilsyneladende finde ud af at holde sammen.

De skandaleombruste kendisser, som har tvillingdrengene Max og Bob sammen, har nemlig i deres aftale om forældremyndigheden sørget for, at ingen af dem er forpligtet til at få foretaget narkotest, skriver tmz.com i dag.

Børnene i fare

Tidligere har parret, så vidt vides, netop været underlagt regelmæssige test, og der har været en risiko for, at det ville få alvorlige konsekvenser for samkvemmet med børnene, hvis en af parterne skulle nægte at lade sig teste.

Hvis det er tilfældet, at Charlie og Brooke ikke er pålagt narkotest, kan det risikere at gå hårdt ud over deres 2-årige tvillinger.

Sponsoreret indhold