Hollywood11. oktober 2016

"Carrie"-skuespiller er tilbage

Sarah Jessica Parker er tilbage i endnu en HBO-serie. Dog uden så meget "Sex and the City"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pressefoto_divorce_sjp.jpg
 Foto: HBO

Vores elskede "Carrie", Sarah Jessica Parker, er tilbage i endnu en HBO-serie, nemlig den komiske forholdsserie "Divorce". Parallellerne til hitserien "Sex and the city" kan tegnes tykt op, da Parker endnu en gang står som den forvirrede heltinde, der skal greje koden til et turbulent forhold.

Denne gang er det dog ikke Mr. Big, der er omdrejningspunktet, men i stedet Robert, spillet af Thomas Haden Church, der charmerer med sit imponerende overskæg.

Parker spiller husmoderen Frances, der beder sin mand om en skilsmisse. Det falder imidlertid ikke i god jord, og det besynderlige par gennemgår en yderst langtrukken og til tider underholdende skilsmisse.

Man kan på mange måder sige, at "Carrie" endelig er blevet voksen, og det kommer fint til udtryk i Frances, der ikke på samme måde drukner i designersko og flotte lejligheder på Manhattan.

I stedet er det rollen som mor til to med en mand, hun ikke længere er så glad for, der kendetegner Sarah Jessica Parkers rolle, og at dømme ud fra traileren, er der lige så meget humor at hente i "Divorce" som "Sex and the city". Måske endda mere.

Du kan se traileren til "Divorce" her:

Et fællestræk for de to HBO-serier er, at mændene er både besynderlige og elskelige. Indtil videre er Thomas Haden Church inbegrebet af en (eks)mand, som vi genkender dem.

Har du alligevel lyst til at drømme dig tilbage til den perfekte mand og kæreste, som Carrie, Miranda, Charlotte eller Samantha har mødt i årenes løb, er der her en lille video med de lækre herrer.

"Divorce" kan ses på HBO Nordic nu.

Sponsoreret indhold