Hollywood24. juni 2016

Brexit: Beckham og Daniel Craig tabte

Briterne har sagt nej til at fortsætte i EU. Mange kendte - bl.a. David Beckham og Daniel Craig håbede på et andet resultat. Se hvem, der var på hvilken side her.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/becks_craig.jpg
 Foto: All Over

Det ser ud til at være endeligt, at briterne i den meget omtalte Brexit-afstemning har besluttet, at Storbritannien ikke længere skal være med i EU. Det er forlydenderne fra alle medier, og dermed er der naturligvis også store berømtheder fra Storbritannien, der enten jubler eller er meget triste over resultatet.

Det er langt fra alle kendte, der direkte har villet tilkendegive, hvad de mente om afstemningen, men rigtig mange har gerne villet blande sig i den offentlige debat.

David Beckham har været meget klar i mælet, og han har givet sin fulde opbakning til, at briterne skulle blive - og det samme har Victoria Beckham, Daniel Craig, Benedict Cumberbatch, Jude Law, Ian McKellen, Keira Knightley, Cara Delevingne, Stephen Hawking, Idris Elba, Elton John, Jeremy Clarkson, Simon Cowell, J.K. Rowling, Helena Bonham Carter, Rita Ora og flere.

Men i den anden lejr er der også masser af kendte, og her må der være feststemning i dag, efter det er klart, at de vandt.

De aldrene skuespillere Michael Caine, John Cleese og Joan Collins har alle været aktive på siden, der ville ud af EU, mens også skuespilleren Elizabeth Hurley er blandt de kendte der jubler.

Det er endnu uvist, hvornår, hvordan og hvoerledes det hele nu kommer til at foregå, men det er i hvart fald klart, hvilken side, der har vundet.

Se galleriet med de kendte, der ville blive i EU her:

Brexit: De stemte ja

Sponsoreret indhold