Hollywood5. august 2016

"Brenda": Ægteskabet styrkes

Skuespillerinden Shannen Doherty skriver på Instagram, at hendes ægteskab er blevet styrket af hendes sygdomsforløb.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.10457940.jpg
 (Foto: All Over Press)

I medgang og modgang. Sådan har vielsesritualet lydt i årtier. Og modgang har der også været i skuespillerinden Shannen Dohertys liv, siden at den tidligere "Beverly Hills 90210"-stjerne fik konstateret brystkæft.

Men i skuespillerindens tilfælde har modgangen også været med til at styrke hendes ægteskab. Det fortæller hun på det sociale medie Instagram.

I februar 2015 fik skuespillerinden, der er bedst kendt for sin rolle som Brenda Walsh i 90'er hitserien "Beverly Hills 90210", konstateret brystkræft, der siden da kun er forværret.

Senest har hun kunne fortælle det amerikanske medie Entertainment Tonight, at kræften har spredt sig yderligere til lymferne, selv om hun i maj fik sit ene bryst fjernet, hvorfor hun nu skal starte både kemoterapi og strålebehandling.

Men alt er ikke helt trist hos skuespillerinden, der har lagt et billede på Instagram, hvor hun sidder med sin mand, Kurt Iswarienko, der trykker hende på næsen, mens hun er iført en pink paryk.

- Han elsker mig med pink hår eller intet hår, skriver "Beverly Hills"-stjernen til sit billede og fortsætter:

- Jeg er velsignet med at have et så støttende hold, der starter med Kurt Iswarienko, der elsker mig mere for hvert sekund. Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden ham. Kræft er ikke behageligt, men det kan frembringe det bedste i et forhold eller det værste. Heldigvis har det gjort vores ægteskab stærkere.

Shannen Doherty har fra start været åben omkring sit sygdomsforløb, og skuespillerinden lægger jævnligt billeder op på sin Instagram-konto, hvor hun skildrer sin kamp mod kræften.

Ægteparret har været gift siden 2011, hvor de sagde ja til hinanden.

Se skuespillerindens billede på Instagram her:

Sponsoreret indhold