Hollywood14. juli 2015

Er han på røven II?: Brad Pitt æder 'Subway'

Brad Pitt leger også med i 'lad os være almindelige mennesker'-legen. I weekenden tog han familien med på 'Subway'.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/angelina-jolie-og-brad-pitt.jpg
 All Over Press

LOS ANGELES/SE og HØR: Der er bestemt intet galt i at indtage 'Meatball Marinara'-sandwiches. Men det er bare lidt underligt at gøre, når man er "the Brangelina's" og er god for langt over en milliard kroner.

Kunderne på 'Subway' i L.A.-forstaden Glendale spærrede således øjnene op i weekenden, da Brad Pitt og Angelina Jolie pludselig stod og bestilte sandwiches i samme kø som mexikanske arbejdere. Men det gjorde de, og de bestilte en hel del.

To 'Meatball Marinara' i størrelsen footlong, og en halv fod 'Chicken Teriyaki'. Og så et par børnemenuer. I alt bestilte de mad for 286 kroner. Og det er altså en slat på den amerikanske kæde, der er kendt for at levere landets billigste frokoster til millioner af arbejdere, der vil gøre alt for at spare et par hårdttjente dollars.

Brad Pitt gav dog et - efter 'Subway'-standarder en klækkelig sum drikkepenge. Hele seks dollars - altså cirka 40 kroner, ifølge TMZ.

Det er ikke længe siden, at Brad og Angelina vakte opsigt på et AirFrance-fly fra Paris' de Gaulles lufthavn til Nice, Cote d'Azur. Her fløj de simpelthen på økonomiklasse og betalte for mad ombord. En meget bizar praksis for et par, der normalt bare chartrer privat-fly, når de skal på ferie. De er nok også de færreste 'monkey-class' passagerer, der står ud af flyet for så at køre hjem deres sydfranske slot. Men det gjorde de altså.

Amerikanske underholdningsmedier får grå hår af at analysere deres nye praksis. Nogle mener, at de simpelthen vil lære deres børn, hvordan et almindeligt liv er. Så de ved, at verden ikke blot består af livet på første klasse.

'Subway' er i øvrigt verdens største restaurationskæde med 33.749 butikker. Over 1000 mere end den lidt mere usunde rival, 'McDonald's'.

Sponsoreret indhold