Hollywood4. juni 2016

Bokselegenden Muhammad Ali er død

Den legendariske bokser Muhammad Ali er død. Han blev 74 år gammel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ali.jpg
 Foto: All Over

Den tidligere verdensmester i sværvægt Muhammad Ali er død. Han blev 74 år gammel.

Tidligere på ugen blev den tidligere bokser indlagt på hospitalet i Phoenix i Arizona med vejrtrækningsproblemer, og desværre klarede han den ikke.

Muhammad Ali har tre VM-titler i boksning, og han regnes som en af de største nogensinde inden for sporten.

I over 35 år har Muhammad Ali lidt af Parkinson - han fik diagnosen tilbage i 1981 - tre år efter han stoppede som professionel bokser.

Familiens talmand Bob Gunnell har bekræftet, at Ali er død fredag aften - lokal tid, så lørdag morgen dansk tid. Og Muhammad Alis begravelse kommer til at finde sted i bokserens hjemby Louisville i Kentucky.

Muhammed Ali bliver hyldet verden over for sine præstationer.

- Jeg er glad for at have kendt Ali, for da jeg var en otteårig knægt, var der en der sagde til mig, at jeg ville blive som ham. Tænk selv at sige: ”Jeg er verdens bedste”. At sætte dig selv i den position, så alle kan angribe dig for det. Det er hvad Ali gjorde. Det er fantastisk, at han tre gange var verdensmester i sværvægt, lyder det bl.a. fra bokseren Evander Holyfield.

Muhammad Ali var ikke bare en stor bokser - han var også kendt for at være kontroversiel uden for bokseringen. Han var døbt Cassius Clay, men konvertede til Islam og ændrede navn til Muhammad Ali. Han nægtede også at kæmpe i USA's krig i Vietnam - noget der var helt uhørt dengang.

Se billeder af Muhammad Ali i galleriet her:

Muhammad Ali er død

Sponsoreret indhold