Hollywood2. maj 2014

Bob Geldof gifter sig efter Peaches-tragedie

Bryllup skal bringe glæde og lys efter datterens tragiske død
https://imgix.seoghoer.dk/media/3d0cbd8ce8f34bd5a6d54aa5e8e45b6e.jpg
 Foto: All Over



Det er under en måned siden, at musikeren og manden bag Live Aid, Bob Geldof, mistede sin datter Peaches. Hun døde i sit hjem og blev kun 25 år gammel.

For at komme sig over sorgen ved at miste sin datter har Geldof nu friet til sin kæreste, Jeanne Marine. Og hun sagde ja, fortæller Marines gode ven, Jerry Hall, til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Bob Geldofs datter død - Her er hendes liv i billeder

- Bob og Jeanne har været igennem helvede, men de er fast besluttede på, at der skal komme noget positivt ud af datterens død. Efter alt det sørgelige har vi brug for noget andet at fokusere på. Noget, som bringer glæde og lys, siger Jerry Hall.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a92d5cf563984f5184564f5f6c0809b4.jpg


Bob Geldof og Jeanne Marine har været kærester i mange år. Men nu skal de giftes. (Foto: All Over)

62-årige Bob Geldof og 49-årige Jeanne Marine har været kærester i 18 år, efter de mødte hinanden til et middagsselskab i Paris. Men det er altså først nu, at parret har valgt at give hinanden ring på fingeren.

LÆS OGSÅ: Derfor døde Peaches

Den aldrende musiker var tidligere gift med tv-stjernen Paula Yates, som også var mor til den nu afdøde datter Peaches Geldof.

I år 2000 døde Yates af en heroin-overdosis. Meget tyder på, at hendes datter Peaches Geldof døde på samme måde, men dødsårsagen er endnu ikke bekræftet.

Sponsoreret indhold