Hollywood12. juli 2018

Blev meldt døden nær: Val Kilmer med i 'Top Gun 2'

Val Kilmer blev af amerikanske medier meldt døden nær med strubekræft, men nu skal han igen optræde på det hvide lærred
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/val-kilmer-tom-cruise-12072.jpg
 Foto: All Over Press

Den 58-årige skuespiller Val Kilmer er kommet med noget af en chokmelding, som dog må glæde alle drengerøve.

Han skal være med i den kommende actionfilm 'Top Gun 2' - opfølgeren til alletiders drengerøvsfilm 'Top Gun' fra 1986, hvor han spillede over for Tom Cruise.

Her spiller de to kampfly-piloter, 'Maverick' (Tom Cruise) og 'Iceman' (Val Kilmer), der er ærkerivaler under hele deres uddannelse, men til sidst forenes i et ubrydeligt venskab efter at have været i et ægte luftslag med russiske MIG-jægere, hvor Tom Cruise efter at have været lige ved at trække sig, kommer Kilmer til undsætning og får skudt et par fjender ned, inden resten af russerne stikker af.

Vel nede på hangarskibet lægger de to stridighederrne bag sig i den følgende legendariske ordveksling, så vi får en 'feel good'-afslutning på den actionmættede film.

Og nu er der endelig 32 år efter en to'er på vej.

'Top Gun 2, Maverick' får premiere i biograferne næste år.

Og for en uge siden kom den glædelige nyhed, at Val Kilmer skal være med i opfølgningen på den første publikumssucces.

Det skrev han selv på facebook.

- Fanfare. Jeg er officielt med i opfølgningen til Top Gun. Jeg glæder mig så meget til at arbejde sammen med Tom og de andre, skriver Val Kilmer.

Også Tom Cruise glæder sig til gensynet med Val Kilmer.

- Det bliver noget ganske særligt at arbejde sammen med Val igen. Det går rigtigt godt med ham, siger Tom Cruise fra Paris, hvor han er i gang med at promovere den nyeste film i Mission Impossible-serien, 'Fallout' .

Den sidste bemærkning om Kilmers helbred skyldes, at Val Kilmer i flere år har været ramt af strubekræft og i nogle amerikanske medier har været lagt halvt i graven på grund af sygdommen.

https://imgix.seoghoer.dk/kilmer1.jpg

Dette billede af Val Kilmer er fra marts i år. (Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/kilmer2.jpg

På dette billede fra maj ser han noget bedre ud. (Foto: All Over Press)

Kilmer nægtede på grund af sin tro, 'Christian Science', oprindelig at blive behandlet mod sygdommen, da den blev diagnosticeret .

Han konstaterede selv, at han havde en svulst i halsen i 2014, men selv om svulsten blev større og større nægtede han, til sin mindre troende families store fortvivlelse, at lade sig undersøge og behandle. I 2016 stod det klart, at han var blevet ramt af strubekræft.

Først afslog han behandling men gik til sidst med til kemobehandling og operation.

Og selv om han i løbet af de sidste år har optrådt særdeles afkræftet og har lignet en, der ikke havde langt igen, er Kilmer tilsyneladende blevet så rask, at han nu igen kan medvirke i film.

'Top Gun 2, Maverick' får premiere den 11. juli 2019.

Sponsoreret indhold