Björk anklager dansk instruktør for sexchikane

Den islandske sanger Björk anklager en dansk filminstruktør for sexchikane

Den islandske sanger Björk anklager en dansk filminstruktør for sexchikane

Foto: All Over Press

De seneste par uger har skandalen rullet i Hollywood. Den magtfulde filmproducer Harvey Weinstein blev af New York Times anklaget for sexchikane, og det startede en lavine af anklager fra prominente navne som blandet andet Angelina Jolie og Gwyneth Paltrow.

Nu får skandalen så en dansk vinkel, for den islandske sanger Björk træder nu frem på sin Facebook-side og anklager en dansk instruktør for sexchikane. 

- Jeg er inspireret af kvinder alle steder, som står frem online, til at fortælle om mine egne erfaringer med en dansk instruktør, skriver den 51-årige sanger.

- Det gik op for mig, at det er en universel ting, at en instruktør kan berøre og chikanere skuespillerinder, som det passer ham, og at filmselskabet tillader det, lyder det videre i hendes Facebook-opslag.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Björk nævner ikke den danske filminstruktør ved navn, men hendes CV afslører, at hun kun har arbejdet sammen med én dansk instruktør: I 2000 spillede hun hovedrollen i "Dancer in the Dark", der er instrueret af Lars von Trier.

Von Triers filmproducent, Peter Aalbæk Jensen, afviser over for Jyllands-Posten Björks anklager.

- Så vidt jeg husker, var vi ofrene. Den kvinde var stærkere end både Lars von Trier og mig og vores firma til sammen. Hun dikterede alt og var ved at lukke en film til 100 mio. kr., siger Peter Aalbæk Jensen til Jyllands-Posten.  

Filmproducentens udlægning af sagen stemmer dog ikke helt overens med den realitet, som Björk beskriver i sit Facebook-opslag.

- Da jeg afviste intruktøren gentagne gange, blev han sur og straffede mig, og over for sit hold skabte han et imponerende spind af løgne, hvor jeg blev fremstillet som den besværlige, skriver Björk. 

Men det er ikke sådan, Aalbæk husker Björk. 

- Hendes væsen var i fokus konstant. Det er mange 19 år siden, men jeg husker det stadig, som om hun var Commander in Chief. Jeg modtager derfor dette med åben mund og polypper, udtaler han. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close