Hollywood19. september 2018

Benedict Cumberbatch skal være far for tredje gang

Den Oscar-nominerede skuespiller og hans hustru venter barn nummer tre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega277637_001.jpg
 Foto: MEGA

Da den britiske skuespiller Benedict Cumberbatch, 42, forleden gik på den røde løber med sin hustru, 40-årige Sophie Hunter, til dette års Emmys Awards, havde parret en lille overraskelse at vise frem.

Sophie Hunter kunne nemlig vise en babybule under sin kanariegule kjole, og dermed venter parret, der i forvejen har Christopher på tre og Hal på 18 måneder, deres tredje barn. '

Parret blev gift på Valentinsdag i 2015, da hun var gravid med deres første barn.

Benedict Cumberbatch og Sophie Hunter sagde ja til hinanden ved en privat bryllupsceremoni på den engelske ø Isle of Wight sammen med deres familier og tætteste venner.

Det bekræftede en talskvinde for den britiske skuespiller over for nyhedsmediet Newsbeat.

- Det var en magisk dag, sagde hun om dagen.

Det nygifte par mødte hinanden i 2009, hvor de begge medvirkede i filmen "Burlesque Fairytales". I november 2014 annoncerede parret, at de var forlovede.

Cumberbatch slog for alvor igennem med sin rolle som Sherlock Holmes i TV-serien "Sherlock".

Den engelske skuespiller var i 2015 nomineret i kategorien "Bedste mandlige hovedrolle", for sin rolle som matematikeren Alan Turing i filmen "The Imitation Game".

Filmen handlede om Alan Turing, der anses som opfinderen af computeren, som vi kender den i dag.

Sponsoreret indhold