Hollywood8. januar 2018

Bella Thorne: Jeg blev seksuelt misbrugt

Den tidligere Disney-stjerne Bella Thorne står nu frem og fortæller, hvordan hun blev seksuelt misbrugt frem til, at hun fyldte 14 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.22973775.jpg
 Foto: All Over

Den bare 20 år gamle Bella Thorne står nu frem og fortæller, hvordan hun blev seksuelt misbrugt frem til hun fyldte 14 år.

Det gør hun på sin Instagram-profil.

- Jeg blev seksuelt og fysisk misbrugt da jeg voksede op. Lige siden jeg kan huske og frem til jeg fyldte 14 år, da jeg endelig havde modet til at låse min dør om natten og sidde ved siden af den. Hele natten. Igen og igen ventede jeg på, at det skulle stoppe, og endelig gjorde det det. Men nogle af os er ikke så heldige at komme ud i live, skriver Bella Thorne blandt andet på Instagram.

Bella Thorne fortalte den skrækkelige historie i går. Samme dag som flere af Hollywoods helt store stjerner valgte at møde op i sort til Golden Globes-uddelingen. Bella skriver da også "Times up" til sit billede, hvilket er den bevægelse, som blandt andet Reese Witherspoon og Eva Longoria har været med til at starte i kampen mod sexchikane og seksuelle overgreb.

Skuespillerens ærlige historie har lynhurtigt fået mere end 5000 støttende kommentarer, ligesom der også er væltet næsten en halv million likes ind på hendes billede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bella Thorne har spillet skuespil, siden hun var bare ni år gammel.

Hendes helt store gennembrud kom, da hun var en af Disneys helt store stjerner i serien "Shake it up". Her spillede hun rollen som CeCe Jones, og hun spillede blandt andet over for "The Greatest Showman"-stjernen Zendaya.

Den unge skuespiller havde i foråret 2017 en romance kørende med realitystjernen Scott Disick. Deres forhold løb dog ud i sandet, da Scott Disick valgte at satse på unge Sofia Richie, som han stadig kærester rundt med i dag.

Sponsoreret indhold