Hollywood3. juli 2018

Beyoncé og Jay-Z i panik under turné: Baby hastet på hospitalet

Beyoncé og Jay-Z måtte midt i deres "On the Run II Tour" haste en af deres et-årige tvillinger på skadestuen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26751472.jpg
 Foto: All Over Press

Den er nærmest sikker som amen i kirken: De fleste forældre har nok oplevet, at børn nærmest ALTID bliver syge, når familien er ude at rejse - og Beyoncé, 36, og Jay-Z, 48, kan heller ikke undslippe "forbandelsen".

Radar Online skriver, at parret, der for tiden er på deres stort anlagte "On the Run II Tour", forleden måtte haste på hospitalet, da en af deres et-årige tvillinger blev så syg, at forældrene ikke turde tage nogle chancer.

Radar Online kan vise billeder, hvor en hætteklædt Beyoncé forlader hospitalet med en af tvillingerne i sin favn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var angiveligt den 29. juni, da parret var i Tyskland, at en af tvillingerne blev syge.

Ifølge Radar Online steg stjerneparret direkte af deres privatfly og kørte på hospitalet.

- Tvillingen blev behandlet og udskrevet. De har det alle fint nu, fortæller en kilde til Radar Online.

Da Beyoncé og Jay-Z skød deres turné i gang, florerede der rygter om, at Queen B atter var gravid.

Sidste måned fyldte Beyoncé og Jay-Z' tvillinger Sir og Rumi et år, og måske kan tumlingerne, der har storesøsteren Blue Ivy på seks, se frem til at blive storebror og -søster.

Den 36-årige sanger og hendes 48-årige rappermand havde netop skudt deres "On the Run II Tour" i gang i Europa, og det var ikke kun det stort anlagte sceneshow, og den pikante bog, der bliver solgt på turnéen, som vakte opsigt.

Mange fans påpegede nemlig, at Beyoncé så gravid ud, da hun sang og dansede på scenen.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Men Beyoncé er HELT SIKKERT gravid, skrev en fan på Twitter og postede et par billeder, hvor hendes mave struttede ekstra meget.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Er Beyoncé gravid eller bare oppustet?, spurgte en anden fan på Twitter.

En fan påpegede også på Twitter, at tallet fire har en helt speciel betydning for parret, og at det derfor gav mening, at de ville sætte et fjerde barn i verden.

Det amerikanske ugeblad Star Magazine mente også at vide, at Queen B havde en kage i ovnen.

- Det er et chok så kort efter, hun fødte tvillingerne, men hun er overlykkelig, fortalte en kilde til Star Magazine ifølge Hollywood Life.

- Hun har skyndt sig at lave ændringer på sine scenekostumer, så hun kan holde babybulen skjult i så lang tid som muligt. Det er kun få, som de stoler på, der har fået overbragt de gode nyheder, men man behøver ikke at være et geni for at finde ud af, hvad der foregår, slog insideren fast.

Beyoncé og Jay-Z har i alt 48 shows, blandt andet et i Danmark, på deres "On the Run II Tour", der varer helt til oktober.

Sangeren og rapperen har dannet par dannet par siden 2002 og blev i al stilhed gift i 2008.

Sponsoreret indhold