Hollywood14. juni 2018

Fans er ikke i tvivl: Beyoncé er gravid

Beyoncé strutter ekstra meget på scenen på hende og Jay-Z' "On the Run II Tour". Venter hun mon barn nummer fire?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26687301.jpg
 Foto: All Over Press

I går fyldte Beyoncé og Jay-Z' tvillinger Sir og Rumi et år, og måske kan tumlingerne, der har storesøsteren Blue Ivy på seks, se frem til at blive storebror og -søster.

Den 36-årige sanger og hendes 48-årige rappermand har netop skudt deres "On the Run II Tour" i gang i Europa, og det er ikke kun det stort anlagte sceneshow, og den pikante bog, der bliver solgt på turnéen, som har vakt opsigt.

Mange fans har nemlig påpeget, at Beyoncé ser gravid ud, når hun synger og danser på scenen.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Men Beyoncé er HELT SIKKERT gravid, skriver en fan på Twitter og poster et par billeder, hvor hendes mave strutter ekstra meget.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Er Beyoncé gravid eller bare oppustet?, spørger en anden fan på Twitter.

En fan påpeger også på Twitter, at tallet fire har en helt speciel betydning for parret, og at det derfor giver mening, at de vil sætte et fjerde barn i verden.

Det amerikanske ugeblad Star Magazine mener også at vide, at Queen B har en kage i ovnen.

- Det er et chok så kort efter, hun fødte tvillingerne, men hun er overlykkelig, fortæller en kilde til Star Magazine ifølge Hollywood Life.

- Hun har skyndt sig at lave ændringer på sine scenekostumer, så hun kan holde babybulen skjult i så lang tid som muligt. Det er kun få, som de stoler på, der har fået overbragt de gode nyheder, men man behøver ikke at være et geni for at finde ud af, hvad der foregår, slår insideren fast.

Beyoncé og Jay-Z har i alt 48 shows, blandt andet et i Danmark, på deres "On the Run II Tour", der varer helt til oktober.

Sangeren og rapperen har dannet par dannet par siden 2002 og blev i al stilhed gift i 2008.

Sponsoreret indhold