Ansigtsløft i Hollywood: Se Ole Henriksens ”nye” hjem

Velkommen! Ole Henriksen, 65, og gemalen Laurence Roberts, 57, byder for første gang indenfor i helt nye rammer.

Velkommen! Ole Henriksen, 65, og gemalen Laurence Roberts, 57, byder for første gang indenfor i helt nye rammer.

(Foto: Tom McKenzie)

Ny maling. Nye vinduer. Og nye luksuriøse walk-in closets. Ole Henriksen og hans mand Laurence Roberts har de seneste 18 uger nærmest levet på en byggeplads.

I foråret besluttede parret sig for, at deres hjem gennem de seneste 15 år skulle moderniseres.

– For et år siden talte Laurence og jeg om at købe en lækker ejerlejlighed fyldt med lækre finesser og masser af servicemuligheder. Men i stedet blev vi enige om at blive i vores elskede hus. Så nu har vi givet hele boligen en ansigtsløftning, siger cremekongen i et eksklusivt interview i denne uges SE og HØR.

Og der var en helt bestemt grund til, at parret havde lyst til at blive boende i huset.

– Vi har de bedste minder fra vores liv sammen her. Alle de fester, vi holdt, lige da vi flyttede ind, fortæller Laurence og smiler nostalgisk.

På grund af Oles travle program med mange forretningsrejser over hele verden, så er det Laurence, der har stået for indretningen.

Deres hus i Hollywood er blevet gennemrenoveret og malet fra sokkel til tagryg. Før var det gult – nu har det fået en meget specifik hvid tone, som Laurence nøje har valgt.

– Det har været vigtigt for os, at huset har varme og sjæl. Og så skal det være funktionelt, når man har så travlt, som vi har, siger Oles 57-årige kærlighed, der arbejder som indretningsarkitekt for nogle af Hollywoods rigeste.

Se det store galleri af Ole og hans gemals nye hjem herunder

Stort galleri: Hjemme hos Ole Henriksen

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close