Annoncerer genforeningsturné på mandag

Foto: MEGA

Allerede sidste år begyndte rygterne om en genforening for Spice Girls-pigerne at svirre, men siden har en officiel annoncering fra de fem piger ladet vente på sig.

Men nu skulle den altså være på vej.

Allerede på mandag vil Geri, Mel C, Mel B og Emma afsløre, at de er klar til en Englands-turné. Det vil de gøre i en video, hvor de fortæller, at de tager på turné til næste sommer.

Det skriver DailyMail

Koncertrækken, der angiveligt kommer til at bestå af otte koncerter, kommer dog til at blive uden Victoria Beckham, der har takket nej til at være med endnu en gang. 

Rygterne om en genforening fik for alvor fat, da alle fem piger mødtes hjemme hos Geri Halliwell tilbage i februar. 

Artiklen fortsætter efter billedet

- Disse fantastiske kvinder har hjulpet mig til at blive den, jeg er, så til alle piger derude "friendship never ever ends", Mel B på sin Instagram, efter de fem piger havde mødtes. 

Spice Girls har ikke været forenet på en scene, siden de optrådte for en meget kort bemærkning til afslutningsceremonien ved De Olympiske Lege i London 2012.

Artiklen fortsætter efter billedet


Spice Girls på scenen ved De Olympiske Lege i London i 2012. (Foto: MEGA)

Spice Girls blev dannet i 1994, efter et pladeselskab slog en annonce op i de engelske ugeblade, hvor de søgte efter sangerinder, der ville komme til audition med det formål at danne en gruppe.

Det endte med Spice Girls, som solgte 85 millioner enheder og stadig er den bedst sælgende pigegruppe nogensinde.

Tidligere har Mel C og Victoria sagt nej til genforning, men denne gang er det altså kun Victoria Beckham, der har sagt nej. 

Ifølge DailyMail skal de fire Spice Girls, der tager på turné til næste sommer, besøge The Jonathan Ross Show den 11. november. 

Se hvordan det så ud sidste gang Spice Girls var genforenet i videoen herunder

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close