Hollywood19. maj 2014

Angelina Jolie fik fjernet sine ’raske’ bryster: Jeg traf den rette beslutning

Skuespillerinden havde forhøjet risiko for at få kræft
Angelina Jolie er glad for, at hun fik fjernet sine bryster
Angelina Jolie er glad for, at hun fik fjernet sine bryster
 Foto: AOP




Nogle gange er livet ikke fair. Det måtte Angelina Jolie og alle hendes mandlige fans sande, da superstjernen i 2013 valgte at få fjernet begge sine bryster ved en operation.

Men skuespillerinden er glad for sin beslutning, fordi der var 87 procents risiko for, at hun ville få brystkræft.

Det skriver Female First.

LÆS OGSÅ: Angelina Jolie springer ud som mand

- Jeg føler klart, at jeg har lært noget om mit helbred, og jeg føler, at jeg har truffet den rette beslutning, siger Jolie.

Den 38-årige skønhed er dog endnu ikke færdig med operationerne. Hun skal nemlig snart under kniven igen, fordi hun med stor sandsynlighed vil udvikle kræft i æggestokkene. Det var den sygdom, der dræbte hendes mor, og den lader til at ligge i Jolies gener.

LÆS OGSÅ: Angelina Jolie kæmper for kidnappede skolepiger

Selv om "Maleficent"-skuespillerinden allerede er blevet opereret og nok snart skal det igen, holder hun humøret oppe på grund af den støtte, hun modtager fra fans og familie.

- Det har været dejligt og meget rørende. Jeg har oplevet så meget støtte og venlighed. For at komme igennem næste skridt i mit sygdomsforløb, vil jeg tage imod råd fra de fantastiske mennesker, der har støttet mig, forklarer superstjernen.

Og en af dem, som har støttet hende mest, er hendes mand gennem snart 10 år, Brad Pitt.

Newspaq

Sponsoreret indhold