Hollywood4. juli 2017

Amerikansk Youtuber og entertainer er død

Den kun 33-årige Stevie Ryan blev 1 juli fundet død. Der ligger angiveligt ikke en forbrydelse bag dødsfaldet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4875861bs.jpg
 Foto: All Over Press

Hun blev kendt i hele USA, da hun leverede den ene parodi efter den anden på de største Hollywoodstjerner.

Pludselig var hendes Youtube-profil en, alle kendte, og hendes liv udviklede sig også derefter.

Stevie Ryan var kendt og elsket for at kunne underholde amerikanerne med sine vanvittige parodi-evner.

Det førte blandt andet til, at den unge entertainer fik sit eget TV-show, hvor hun rigtig kunne folde sig ud.

"Stevie TV" kørte i to sæsoner.

Efterfølgende har hun blandt andet været medvært på Brody Jenners, der i øvrigt er søn af Caitlyn Jenner, TV-program, "Sex with Brody".

Men Stevie Ryan er også kendt for at tale åbent om sine depressioner.

Det er ikke mere end få dage siden, hun udtrykte sin store sorg over sin bedstefars død, hvor hun blandt andet skrev på Instagram, at hun frygtede, at dette ville gøre hendes depression endnu værre.

Nu er det amerikanske TV-talent altså blevet fundet død.

Det skriver flere amerikanske medier.

Hun skulle angiveligt være død den 1. juli, og ifølge retsmedicinsk institut i Los Angeles, ligger der ikke en forbrydelse bag dødsfaldet.

Herunder kan du se hendes sidste opslag på Instagram, der altså er fra dagen før hendes død:

Sponsoreret indhold