Hollywood21. januar 2022

Alec Baldwin sagsøgt for stort millionbeløb

Den amerikanske skuespiller er blevet sagsøgt af en afdød soldats familie, efter de har modtaget hadefulde beskeder og dødstrusler
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega800722_006.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller Alec Baldwin er endnu engang kommet under hårde beskyldninger.

Denne gang har en familie til en afdød marinesoldat lagt sag an mod ham for æreskrænkelse og andre beskyldninger, for et beløb der lyder på 25 millioner dollar.

Det skriver CNN.

Saganlægget drejer sig om vicekorporal Rylee J. McCollum, som døde sidste år i Kabul i Afghanistan, da en selvmordsbomber angreb hovedstaden.

Soldaten efterlod sig en kone, der var gravid med parrets datter.

Midt i familiens sorg blev der oprettet en donationskonto på nettet for at samle penge ind til konen. Her donerer Alec Baldwin 5000 dollar til Rylee J. McCollums søster for "at hylde en falden soldat", som han skriver, fremgår det af sagsanlægget.

Men det fortrød den amerikanske skuespiller efterfølgende.

Modtog dødstrusler

Kort efter donationen opdager Alec Baldwin, at soldatens søster har lavet et opslag på Instagram, hvor hun står foran Washington Monument for at markere et-årsdagen for hendes deltagelse i stormen på Det Hvide Hus.

Det får skuespilleren til at skrive til søsteren, at han ikke var klar over, at hun var del af demonstrationen sidste år.

Derefter lægger han selv søsterens opslag op på sin profil, hvor han forklarer sine følgere, at han har doneret penge til broderen, uvidende om at søsteren altså har deltaget i demonstrationen.

Det fik Alec Baldwins følgere op i det røde felt. De begyndte at skrive hadefulde beskeder til søsteren, soldatens anden søster og enke. De fik sågar dødstrusler, lyder det i sagsanlægget.

Derfor har familien nu lagt sag an mod skuespilleren for et kæmpe millionbeløb for at bruge sin berømmelse og Instagram-profil til, ifølge sagsanlægget, at udskamme familien, mens de sørger over deres tab.

sagsøgt for at slå fotograf ihjel

Det er ikke første gang indenfor kort tid, at Alec Baldwin bliver sagsøgt.

Han kom i den grad i vælten sidste år, da han ved en fejl kom til at skyde filmfotografen Halyna Hutchins, så hun døde. Det skete under optagelserne til filmen "Rust".

Pistolen, han skød med, var ladt med skarp ammunition i stedet for løst krudt.

I kølvandet på ulykken lagde en af de ansatte på filmsettet sag an mod skuespilleren for uagtsomt manddrab.

Der er endnu ikke kommet noget retsligt efterspil af ulykken udover sagsanlægget. Ifølge Alec Baldwins advokat samarbejder skuespilleren med myndighederne, der er i gang med at undersøge skudepisoden.

Sponsoreret indhold