Kendte3. december 2021

Alec Baldwin i interview: Føler ingen skyld over skyderi på filmsettet

Skuespilleren Alec Baldwin siger i et interview, at han kun har ét ubesvaret spørgsmål om det fatale skyderi på filmsettet til filmen "Rust".
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Hvor kom patronen fra?

Alec Baldwin sætter nu for første gang ord på den fatale ulykke under optagelserne til filmen "Rust", som kostede Halyna Hutchins livet.

- Der er kun et spørgsmål, som skal besvaret - kun et - og det er, hvor kom den kugle fra, siger Baldwin i interviewet.

- Nogen tog skarpe patroner med - flertal - med på settet. Og en af dem var i den pistol.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega800722_007.jpg
 Foto: MEGA

Alec Baldwin påstår, at han ikke affyrede pistolen, der slog Halyna Hutchins ihjel. Foto: MEGA

Det skriver flere internationale medier, der har set det fulde interview.

Skuespilleren fortæller i interviewet, at han øvede en scene, da rekvisitpistolen gik af og dræbte Hutchins og skadede Joel Souza.

I interviewet insisterer Baldwin på, at han ikke trykkede på aftrækkeren. I scenen skulle han nemlig bare trække pistolen.

Stjerneskuespilleren fortæller, at han tog imod vejledning fra Huchins, mens han øvede scenen.

- Jeg viser hende, jeg siger "hvordan er det her?", "virker det", "kan du se det?", og hun svarer "ja, det er godt". Jeg slipper hammeren - bang - pistolen går af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega799411_001_0.jpg

Det var her, den frygtelige ulykke, fandt sted. Foto: MEGA

- Jeg ville aldrig pege med en pistol på nogen og trykke på aftrækkeren. Aldrig, slår han fast i det følelsesladede interview.

Baldwin fortæller videre, at han havde fået at vide, at pistolen var tom, og at han var sikker på, at den var tom, og at han overhovedet ikke havde fået tanken om, at der skulle være en rigtig patron i den.

Han troede til at starte med, at Hutchins var besvimet.

Baldwin, som fortæller, at han i øvrigt formentlig aldrig kommer til at være på et filmset med våben igen, fortalte i interviewet, der kom torsdag, at han ikke ønske at fremstille sig selv som et offer, men at han har været plaget af mareridt om skyderier lige siden.

Men han føler ingen skyld.

- Jeg føler, at nogen er ansvarlig for, hvad der skete, og jeg kan ikke sige, hvem det er. Men jeg ved, at det ikke er mig.

Ingen er anholdt i sagen, men den fatale episode efterforsket nu af Santa Fe County Sheriffs Office.

Sponsoreret indhold