Hollywood8. december 2021

Afslørende serie: Så klamt var livet i Playboy-huset

SE OG HØR STREAMING: I en ny dokumentarserie afslører tidligere ”playmates”, hvordan det i virkeligheden var at bo i det feterede Playboy-hus med Hugh Hefner, hvor strikse regler og ”sexstoffer” satte dagsordenen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En interessant og udleverende dokumentarserie er på vej til verdens tv-skærme. Her kommer der nogle sandheder frem om Hugh Hefners ”Playboy Mansion”, og hvordan det i virkeligheden foregik bag de lukkede døre i et af Hollywoods mest omdiskuterede huse.

I programmet, der hedder ”Secrets of Playboy”, medvirker flere tidligere playmates, som afslører mange klamme sandheder om livet under Hugh Hefners regime.

En tidligere playmate afslører, at Hugh Hefner, der døde af hjertestop som 91-årig i 2017, tog stoffer, selv om han selv har hævdet, det aldrig var tilfældet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/megar128338_1.jpg
 Foto: MEGA

Hugh Hefner i 2001. Foto: MEGA

- Hef lod som om, han ikke tog hårde stoffer i huset, men det var bare en løgn. Han tog metakvalon (kraftigt beroligende medicin a la benzodiazepiner, red.), når han skulle have sex. Normalt tog han bare en halv. Men hvis man tog to, så blev man slået ud, siger ekskæresten Sondra Theodora, 64, der var playmate fra 1976 til 1981.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega91441_001.jpg
 Foto: MEGA

Playboy Mansion. Foto: MEGA

Brugte stoffer som ”benspredere”

Men det var værre endnu. Sondra Theodora fortæller nemlig også, at pillerne blev brugt til at drugge pigerne, så de blev mere villige.

Faktisk stod flere af de ansatte i huset for at sørge for at dele recepterne imellem sig, så der altid var en lind strøm af stoffet tilgængeligt til at give pigerne, når man ville have sex med dem til festerne.

- Der var forførelse, og mænd vidste, at de kunne få pigerne til at gøre nærmest lige, hvad de ville have, hvis de gav dem en metakvalon, siger Sondra Theodora.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megam13801_28366.jpg
 Foto: MEGA

Playmates i 1965. Foto: MEGA

Lisa Loving Barret, der var ansat i Playboy-huset fra 1977 til 1989, bekræfter. Hun indrømmer også, at hun sammen med andre ansatte var med til at skaffe de receptpligtige piller.

- Metakvolon var det, vi kaldte ”benspredere”. Det var hele pointen med dem. De var et nødvendigt onde, om man vil, for at feste.

Du kan se klippet fra ”Secrets of Playboy” her:

En anden tidligere playmate og Playboy bunny, 41-årige Holly Madison, som vi kender fra realityserien ”The Girls Next Door” og som en af Hugh Hefners kærester, beskriver de psykiske problemer, hun fik som beboer og playmate fra 2001-2008.

- Jeg følte, at jeg var i en cyklus af klamme ting, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det kom til et punkt, hvor jeg nærmest knækkede sammen under presset og det faktum, at jeg følte, jeg skulle se ud som alle andre, siger Holly Madison i dokumentaren.

Hun kalder også sin beslutning om at flytte ind i Playboy Mansion for et ”farligt valg”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/megar128328_1.jpg
 Foto: MEGA

Hugh Hefner og Holly Madison. Foto: MEGA

Da hun besluttede at klippe sit lange, blonde hår, efter i seks måneder at have boet med Hugh Hefner og hans andre kærester, flippede han angiveligt helt ud.

- Han råbte ad mig og sagde, det fik mig til at se gammel, hård og billig ud, husker Holly Madison.

Hun bliver bakket op af flere af Hugh Hefners venner, der også medvirker i dokumentarserien og fortæller, at han var hård ved Holly Madison og udover frisuren også ville kontrollere, hvilken farve læbestift, hun måtte have på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega90942_011.jpg
 Foto: MEGA

Bridget Marquardt, Hugh Hefner, Holly Madison og Kendra Wilkinson. Foto: MEGA

- Det var meget frustrerende at leve med hver dag. Al det drama, der foregik, og den anspændte stemning. Jeg kunne helt klart se, at hun blev deprimeret og trist, og hendes væremåde begyndte at ændre sig, siger den nu 48-årige Bridget Marquardt, der også var playmate og medvirkende i ”Girl Next Door”.

”Secrets of Playboy” udkommer 24. januar 2022 og vil udover ovenstående afsløringer også afdække overgreb, prostitution og selvmord – alt sammen ting, der skulle have fundet sted i de seks årtier, Hugh Hefner regerede i Playboy-huset.

Sponsoreret indhold