Hollywood10. december 2014

92-årigt filmikon laver heavy metal-julesang

Du kender ham måske som troldmanden Saruman i ”Ringenes Herre” – nu har han lavet en ny Heavy Metal julesang
Christopher Lee på den røde løber i en alder af 92 år
Christopher Lee på den røde løber i en alder af 92 år
 Foto: All Over Press



Han er kendt for sine flere hundrede roller over en karriere, der har varet i mere end 50 år.

Men ved siden af filmrollerne, som rummer et cv med roller i "James Bond", "Star Wars" og som den onde troldmand Saruman i "Ringenes Herre"-trilogien, laver skuespilleren Christopher Lee også musik.

Og i anledningen af julens komme har den 92-årige skuespiller netop udgivet julesangen "Darkest Carols, Faithful Sing."

LÆS OGSÅ: Video: Her er den nye "Do they know it's Christmas"-sang

- Den er en munter, glad og sjov, forklarer manden med den dybe røst til heavy-metal-siden Blabbermouth.net.

- I min alder er det vigtigste for mig at holde mig aktiv ved at lave ting, som jeg virkelig nyder. Jeg ved ikke, hvor længe jeg er her endnu, så hver dag er en fest, og det ønsker jeg at dele med mine fans, siger den 92-årige skuespiller til heavy metal-entusiasterne.

LÆS OGSÅ: Øøh, hvad sker der lige for Maria Careys julestemme?

I 2012 blev Lee den ældste nulevende kunstner til at få en placering på Billboard-hitlisten - det var også med en julesang, "Jingle Hell." Og med udgivelsen af "Darkest Carols, Faithful Sing" forbliver Lee i øvrigt den ældste heavy metal-musiker nogensinde.

LÆS OGSÅ: Medina: Julehader?

Privat er skuespilleren gift med den danske forhenværende model Birgit Kroencke Lee og er i øvrigt aktuel i de danske biografer, når han genoptager rollen som Saruman i "Hobbitten: Femhæreslaget," der har premiere den 10. december.

Få en smagsprøve af julesangen her, som er klippet sammen i et medley med andre Lee-sange:

Sponsoreret indhold