Hollywood2. juli 2018
44-årig "Scream"-stjerne mor igen
"Scream"-stjernen Neve Campbell har adopteret en lille dreng
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press
Vi kender hende fra TV-serien "Party of five", "House of Cards" og de blodige, frygtindgydende "Scream"-film, hvor hun spiller Sidney Prescott, som bliver forfulgt af en morder, der bruger scener fra tidligere gyserfilm til at myrde Sidney og hendes venner.
Men den i dag 44-årige "Scream"-stjerne, Neve Campbell, har og en mere privat og mindre bloddryppende tilværelse. Og i den er hun blevet mor for anden gang. Det afslører hun på Instagram. - Ren lykke, indleder hun opslaget, hvor hun og hendes mand, skuespillerkollegaen JJ Feild, og deres seksårige søn Caspian går på gaden med ryggen til, mens Neve Campbell skubber en klapvogn foran sig.
Neve Campbell og ægtemanden har adopteret en lille dreng for hele fem måneder siden, men har holdt det hemmeligt indtil nu. - Vi har holdt på en hemmelighed, fordi vi ville vente, indtil det var officielt. Vi har adopteret den skønneste lille dreng for fem måneder siden. Han navn er Raynor, og vi er vildt forelskede i ham, skriver Neve Campbell. Parrets biologiske søn, Caspian, er helt syg med sin lillebror. - Caspian elsker ham over alt på jorden. Hver morgen, når han slår øjnene op spørger han, 'må jeg holde min baby?, må jeg give min baby mad?, må jeg lege med min baby?', skriver Campbell. - Vi er så lykkelige for det lys, der er kommet ind i vores liv, og vi er hans biologiske familie evigt taknemlige for den vidunderlige gave, de har givet os. Billedet her er taget minutter efter, at adoptionen blev officiel, og vi har været så spændte på at dele denne nyhed med jer, slutter Campbell.