Dine penge14. august 2023

Happy Hour holder flyttedag: Her er tirsdag den nye fredag

Barer og restauranter må tilpasse sig en ny æra, hvor eftertragtede kunder sidder på deres hjemmekontorer
Er dette begyndelsen på en ny æra for bylivet? Kun tiden vil vise, men én ting er sikkert: "Happy hour" har fået en helt ny betydning!
Er dette begyndelsen på en ny æra for bylivet? Kun tiden vil vise, men én ting er sikkert: "Happy hour" har fået en helt ny betydning!
 Foto: Sergi Reboredo/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Lauritz.com's kunder i chok - risikerer at miste alt

Coronapandemien har løsnet sit greb, men efterdønningerne af virussen fortsætter med at spøge.

En af de ting, der tilsyneladende er kommet for at blive, er nemlig hjemmearbejde. Og det har haft en voldsom effekt på bylivet, især i finansdistrikterne i New York og London, skriver Finans.

Barer og restauranter på Manhattan har mærket denne ændring mest markant.

Tidligere var fredagen ugens store festdag som en fejring af en vel overstået arbejdsuge. Men ifølge det amerikanske medie Bloomberg er nattelivet blevet tvunget til at rykke happy hour til midt på ugen for at lokke finansfolkene ud på en drink, når de alligevel er inde i byen for at arbejde.

En stor del af branchen arbejder nemlig hjemmefra om fredagen.

For at imødekomme denne ændring og fortsat tiltrække kunder, er der nu hyret ekstra bartendere og DJs ind på tirsdage og onsdage.

Sådan går det herhjemme

I Danmark eksperimenterer flere virksomheder med hybride modeller, hvor medarbejdere arbejder hjemmefra nogle dage og på kontoret andre dage.

PFA er et eksempel, hvor medarbejderne har mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen. Ifølge Danmarks Statistik arbejdede 11,9 procent af de privatansatte hyppigt hjemmefra i andet kvartal sidste år. Dette var dog kun en stigning på 3,6 procentpoint fra samme periode før coronakrisen.

Kilde: Finans

Men denne tendens er ikke kun begrænset til New York. I Oslo er den nye dag for billige drinks flyttet til torsdage, beretter mediet E24.

Og det er ikke kun i finansbranchen, at medarbejderne fortsætter med at arbejde hjemmefra.

Store virksomheder som Amazon, Zoom og Google kæmper stadig med at få deres medarbejdere tilbage på storkontoret.

Sponsoreret indhold