Det frække15. oktober 2021

Supermans søn springer ud som biseksuel

Superhelten er blevet ret woke på det seneste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-10-14_09-55-06.png
 FOTO: DC COMICS

I de seneste måneder har han slukket voldsomme naturbrande, der skyldes klimaforandringer, han har stoppet et skoleskyderi og endda protesteret mod flygtningedeportationer.

Og nu springer Superman ud som biseksuel. Heldigvis kan han jo flyve.

Få supertilbud på sexlegetøj her

I den nye serie 'Superman: Son of Kal-El' er Superman blevet super woke.

(Woke er det, man i gode gamle dage kaldte politisk korrekt. Man går ind for diversitet socialt, politisk, seksuelt og racemæssigt).

Faktisk er det dog Clark Kents søn, Jon Kent, som har overtaget rollen som Superman og tillagt ham nye værdier.

I et kommende hæfte kysser Jon Kent/Superman sin ven, reporter og hackeraktivist Jay Nakamura.

DC Comics meldte det ud i anledning af National Coming Out Day (Store Spring ud skabet dag) i mandags.

Mange jubler på twitter over denne udvikling og ser frem til flere LGBT+-superhelte - men ikke overraskende er det faldet en del for brystet, at Manden af Stål også er til mænd.

Bliv superelsker og hold længere i sengen med denne træning

Disse tre tweets tegner et godt billede af, hvordan meningerne om den biseksuelle Kent er delte:

https://imgix.seoghoer.dk/2021-10-14_10-20-12.png

En mener, at DC Comics nu har slået Superman ihjel, en anden drømmer om et saftig kys mellem Batman og Superman, mens en tredje kaster op i sin mund.

En del comics-purister synes, at DC Comics burde have opfundet en helt ny superhelt, der har en mere divers seksualitet, istedet for udvikle Jon Kents i den retning.

Andre tegneserie-aficionados påpeger, at tegnerne i superhelte-universerne traditionelt set altid har udviklet figurerne. I begyndelsen kunne Superman slet ikke flyve...

Få supererektion lige her

Har altid fulgt med tiden

Talsmand for Seksualpolitisk Forum, filmklipper og tegneseriefan Steen Schapiro ser med interesse på udviklingen hos Supermans søn:

- Der er en tydelig trend med LGBT+-repræsentation i gang hos de store forlag. De har altid fuldt med tiden og ændret lidt på koderne undervejs. I 1970'erne blev Captain America fx skuffet over Det Hvide Hus og en korrupt præsident - og lagde sin titel fra sig i et stykke tid, siger Schapiro.

- I disse år kommer der så øget repræsentation i superheltene, både med race, feminisme, køn og seksualitet. Fx blev en kvinde en ny Thor, mens Spider-Man i et alternativt univers er brun. Det skræmmer visse fans bort, hvis det gøres for kluntet og hældes ned over hovedet på folk.

- Det er ikke til at sige endnu, om det vil ske her, hvor selve Superman-serien samtidig bliver overtaget af historier med hans søn, Jon Kent. Men for de læsere, der synes repræsentationen af LBGT+ er for påtrængende og irriterende, findes der fortsat masser af andre serier uden de temaer, lyder det fra Steen Schapiro.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold