Det frække23. april 2021

Startede dagen med en morgen-quickie: Endte på skadestuen med fire timer lang orgasme

Liz startede dagen med et hurtigt morgenskrald, men det skulle vise sig, at hun fik "glæde" af det i flere timer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaclipm19424_38907_1.jpg
 Foto: MEGA

Hvis en fire timer lang orgasme lyder som drømmen for dig, så kan amerikanske Liz måske få dig på andre tanker. For hende var det nemlig et mareridt.

Britiske Metro omtaler TLC-programmet "Sex Sent Me To The ER", hvor Liz og hendes kæreste Eric fortæller om Liz' "lidelse".

Liz og Eric startede dagen med et hurtigt morgenknald, men efterdønningerne varede ved i flere timer.

Den amerikanske kvinde blev nemlig ved med at komme, og med tiden blev det mere til tortur end nydelse.

I to timer prøvede parret at stoppe orgasmerne, og til sidst blev de nødt til at tage på skadestuen. Orgasme-marathonet stoppede dog, uden at lægerne behøvede at gøre noget ved det.

Men Liz havde ikke anelse om, hvad der nu ville komme - som man siger.

Efter den fire timer lange orgasme begyndte Liz jævnligt at få orgasmer - da det stod værst til fik hun op til 12 orgasmer om dagen, som opstod ud af det blå.

- Til at starte med var det efter sex, men så nåede det til et punkt, hvor det bare skete - når jeg så tv, gik ned ad gaden, fortæller hun i tv-programmet.

Spontan-orgasmerne begyndte at hæmme hendes socialliv, og det var først, da hun blev sat på en form for epilepsi-medicin, at Liz fik sit liv igen.

Nu oplever hun kun at få en orgasme ud af det blå en gang om måneden, hvor det før var flere gange om dagen.

Sponsoreret indhold