Det frække22. august 2020

Slut med sexscener i britiske film og tv-serier

Corona: Nu skal instruktørerne være mere kreative, når de viser sex
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour018631.jpg
 FOTO: MEGA

Corona-pandemien har vendt op og ned på det meste. Og det er ikke slut endnu. Seneste 'offer' er sexscener i britiske film og tv-serier.

Foreningen for instruktører i Storbritannien har netop udsendt en manual for, hvordan man bør filme sexscener i en coronatid.

Og det er grundliggende set at lade være.

Det er selvfølgelig for at minimere risikoen for smitte mellem skuespillerne.

Undgå corona - brug sexlegetøj

Kreativ

Instruktørerne opfordres til at være kreative og gribe til teknikker, som vi kender fra gamle Hollywoodfilm. Dengang havde filmbyen underlagt sig den såkaldte Hays Code, som basalt set var censur, der forhindrede visuelle hentydninger af seksuel aktivitet.

En klassiker som 'Casablanca' nævnes, fordi den på en gang antyder seksuel kemi uden på nogen måde at vise fysisk intimitet. Altså udover kyske kys med lukket mund.

Manualen foreslår, at instruktører fx kan filme et par, der ordner deres tøj efter den seksuelle handling.

Intimitet

En af forfatterne bag manualen, instruktør Bill Anderson, fortæller, at det alt andet lige også er mere interessant at vise intimiteten mellem personerne end de fysiske sexhandlinger:

  • - Intimitet er ikke biologi, det handler om gensidig sårbarhed, åbenhed og udveksling af tillid mellem mennesker. Hvis du skyder en sexscene, som ikke har intimitet, har du fejlet fuldstændigt.

Man erkender dog, at visse britiske serier vil have svært ved at følge de nye retningslinjer, fx ‘Normal People’ og I May Destroy You,’ der begge netop har ret direkte sexscener som betydningsfulde dele af udtryk og tema.

Lige nu kan du spare 40 procent på alt sexlegetøj til numsen

Hollywood

Også Hollywood er mærket af corona-pandemien. Her forsøger man at undgå tæt kontakt mellem skuespillerne på settet. Og man har endda planer om bruge CGI, altså computergenererede modeller til sexscener.

Andre går tilbage til en mere analog model - som den klassiske sæbeoperaThe Bold and the Beautiful (Glamour). De er allerede gået i gang med at bruge mannequiendukker som stand ins i sexscener.

- Det fungerrer helt fint. Vi filmer det fra en pæn afstand eller på en måde, så man ikke kan se, at de ikke er levende, siger producer Bradley Bell.

Sponsoreret indhold