Det frække13. juli 2023

Sextech med AI: ChatGPT kan ændre din onani for altid

Revolutionerende vibrator fortæller sexnoveller - skrevet særligt til dig - og vibrerer mere, jo frækkere fortællingen bliver
Mmm - hvad mon min frække chatgpt kan fortælle af sexede historier..?
Sexnovellen, som bygger på dine inputs, oplæses på mobilen, mens sexlegetøjet vibrerer i takt.
 FOTO: Colourbox.com

På en måde kan man se menneskets historie som at handle om at optimere på omgivelserne, så man skal gøre mindst muligt selv:

I stedet for at gå opfandt vi hjulet, med pornoen behøver vi ikke det hårde arbejde med at fantasere, vi udviklede computeren, så vi slipper for at huske alting selv, og med ChatGPT behøver vi end ikke at tænke selv. En form for doven kreativitet, kan man vel kalde det.

Her er det bedste fjernstyrede sexlegetøj

Og således opfandt vi sexlegetøjet, så vi slap det slidsomme håndarbejde.

Firmaet Lovense, der har været førende på markedet med appstyret sexlegetøj, tager den skridtet videre:

Med Advanced Lovense ChatGPT Pleasure Companion kan du få fortalt frække historier via mobilen, som ChatGPT skaber på baggrund af dine input. Og samtidig vil vibratoren så - nåja - vibrere i takt med intensiteten i historien, som du også blot kan læse.

Det er vist det, man i gamle dage kaldte en multimedie-oplevelse.

Som bruger vælger man en række parametre, fx romantisk, sensuel, saftig eller kinky, man giver informationer om sine hovedpersoner og stedet, historien skal udfolde sig. Jo flere detaljer, jo større sandsynlighed for, at den rammer dig lige mellem benene.

Her kan du se et eksempel:

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-13/lovense.jpg
 Foto: lovense.com

- Vores avancerede Lovense ChatGPT Pleasure Companion giver dig nu mulighed for at designe en historie, som du ønsker, for at udleve enhver fantasi eller drøm og fuldt ud fordybe dig i dem, siger Dan Liu, direktør fra Lovense, i en erklæring til mediet

- Med vores Companions hjælp kan du nu skabe enhver historie og udforske din seksualitet og grænser fuldstændigt uafhængigt.

Du kan se en demonstration på youtube:

I tråd med denne artikels tema - dovenskab som drivkraft for verdenshistorien - har vi fået ChatGPT til at oversætte Lovenses salgstekst fra youtube:

'Denne spændende nye funktion giver dig mulighed for at skabe dine egne erotiske historier og krydrede episoder på få sekunder. Du bestemmer, hvilken type historie du ønsker - romantisk eller sensuel, saftig eller krydret. Du kan vælge dine hovedpersoner og hvor og hvornår historien skal udfolde sig. Med blot en kort introduktion vil Companionen skabe en unik historie for dig baseret på dine idéer. Uanset om det er en romantisk fortælling sat i middelalderen eller en erotisk rejse til fjerne galakser, er mulighederne uendelige! Efterfølgende kan du enten læse historien selv eller lade Companionen styre din Lovense-legetøj i realtid, mens den læser historien højt for dig og synkroniserer dens reaktion med historiens plot. Jo højere intensitet i historien er, desto stærkere og hurtigere vil legetøjets reaktion være.'

Den findes pt i betaversion, så det tager nok lidt tid, før den kommer på ud til alle og endnu senere på dansk, hvis overhovedet.

Lovenses produkter er både til mænd og kvinder, og du kan finde dem her.

Sponsoreret indhold