Det frække22. juni 2018

Sådan fucker Tinder med din hjerne

Det har konsekvenser for din hjerne, når du bruger swipebaserede datingapps såsom Tinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tinder_swipe.jpg
 Foto: All Over

På den ene side har det aldrig været lettere at være på datingmarkedet. Der findes tonsvis af sider og apps, der gør, at du blot kan sidde i trygge omgivelser hjemme i stuen iført morgenhår og ingen makeup, mens du frit kan vælge og vrage mellem tusindvis af singler fra hele landet.

En nylig hollandsk undersøgelse har således vist, at 72 procent af de universitetsstuderende bruger Tinder, og at 80 procent af Tinders brugere er millennials. .

Men omvendt har det nogle konsekvenser, at det hele er blevet så tilgængeligt. At du ikke længere behøver at stå i en bar og falde i snak med et fremmed menneske over en drink.

Se ekstra lækker ud - se det store udvalgt af frækt lingeri (sponsoreret link)

Tinder fungerer i al sin enkelhed ved, at brugeren bliver præsenteret for et billede, som man så enten kan swipe til højre eller venstre – alt efter om man føler sig fysisk tiltrukket.

Men hvad gør det så ved hjernen, at vi bare kan sige ja eller nej til hundredevis af singler i løbet af få minutter?

Det kan vi blive klogere på ved at se på et studie foretaget af Vasily Klucharev fra hollandske F.C. Donders Center for kognitiv neuropsykologi. For her viser det sig, at den del af hjernen, som styrer belønningscenteret, bliver aktiveret, når vi ser på attraktive ansigter. Det skriver magasinet Psychology Today

Kæmpe udvalg af lækkert legetøj til kvinder lige her (sponsoreret link)

Vi får ligeledes en opfattelse af, at attraktive mennesker er mere intelligente, omgængelige, venlige og troværdige. Og det gør sig i øvrigt også gældende for mødres side, at de opfører sig mere kærligt over for særligt smukke babyer.

Oveni trigger Tinder og ligesindede apps endnu en følelse. Og det er den samme, der kommer i spil, når vi spiller på enarmede tyveknægte eller onlinecasino. Vi forventer, at der på et tidspunkt kommer noget, der belønner os, men ikke hvornår. Så vi bliver ved med at swipe, indtil vi rammer jackpot.

Ligeledes ved brugeren heller ikke, hvornår eller om et match svarer tilbage. Der kan gå flere timer, og derfor bliver det ekstra spændende at vende tilbage og åbne appen igen. Det gør brugerne afhængige.

Vores valg bliver truffet i det præfrontale cortex, som er den forreste del af hjernens frontallap. Her aktiveres blandt andet amygdala ved tindingelappen, og en række faktorer bliver afvejet i forhold til brugerens personlige præferencer. De personer, der er seriøst på udkig efter en ny partner, bliver således af denne del af hjernen påskyndet til at tjekke Tinder ofte.

Aktiv på Tinder? Glem ikke kondomerne (sponsoreret link)

Men et problem er mængden af mulige partnere. Fordi det gør os utrygge i vores egen vurdering af, at det valg vi traf, var det rette. Studier har eksempelvis vist, at vi er mere tilbøjelige til at købe et glas syltetøj, når vi få seks forskellige at vælge imellem i stedet for 30, skriver Psychology Today.

Når man har brugt Tinder over længere tid, har hjernen ændret sig. For den neurobiologiske belønningssystem fungerer således, at der bliver udskilt glædeshormonet dopamin. Men når det sker tilstrækkeligt ofte, så reagerer hjernen ikke på selve belønningen, men på forventningen om den.

I begyndelsen får brugerne først et dopaminkick, når de ser den brugers profil, som de er matchet med. Men efterhånden opstår kicket blot, når der kommer en meddelelse om et match.

Prøv at have det i tankerne, næste gang du swiper løs i stedet for at gå på bar.

Sponsoreret indhold