Det frække2. april 2021

Sådan forlader du din kæreste - på den gode måde

Seks trin til et bedre brud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour578912_1.jpg
 FOTO: MEGA

Nu går den vist ikke længere. Coronatrætheden, skænderierne, de bortvendte blikke og det lunke sexliv fylder mere end glæden, nærheden og trygheden.

Du vil med andre ord gå fra din kæreste.

Boost forholdet med legetøj fra sinful.dk

Men der er gode og dårlige måder at skride fra partneren på.

Det forklarer coachen E. B. Johnson, der lister en lang række af de gode måder.

Først og fremmest handler det om respekt og omsorg for alle involverede. Brud er ubehagelige, smertefulde, disruptive. Så det drejer sig om at skride på så blid, men effektiv måde som muligt. Og det uanset om I har kendt hinanden et par måneder eller et par årtier.

1. En til en

Du er muligvis bange for at såre din kommende ekskæreste eller frygter et mindre drama.

Men det går ikke at gå fra kæresten over messenger, for der er altid risiko for misforståelser online. Og din partner har også krav på den respekt, du viser, når han har mulighed for at se dig i øjnene og spørge ind til dine tanker.

Derfor skal du heller ikke vælge et offentlig sted, for tænk hvis han bryder fuldstændigt sammen - det vil føles ydmygende, hvis andre overværer det.

Som single er en vibrator garanti for god solosex

2. Ærlig, tydelig, empatisk

Når følelserne i den grad vil vælte rundt hos jer begge, er det desto vigtigere, at du er klar og tydelig og ærlig og omsorgsfuld, når du fortæller det.

Fortæl hvordan du føler det om og hvordan du forestiller dig jeres brud rent praktisk skal foregå.

Giv ikke din partner skylden - han vil få rigelig tid til at tænke over, hvad han gjorde galt. Fokuser på dine følelser og dit perspektiv.

Og selv om du synes, at det meste er hans skyld, er der ingen grund til at være led. Tænk på hvad du selv gerne vil høre, hvis det var den omvendte situation.

3. Tag dig god tid

Et brud kan tage lang tid og kræve flere samtaler over dage og uger. Ligesom jeres forhold ikke bare begyndte fra den ene dag til den anden, slutter det heller ikke, når du siger 'der er noget, vi må tale om...'

Det betyder også, at du skal have ro til dine og din partners voldsomme følelser. Hvis der ovenikøbet også er flytning og unger involveret, er der endnu flere ting, der skal have tid til at falde på plads.

4. Drop kontakt

Det er en god ide at droppe kontakten til din nu ekskæreste, når de første følelsesmæssige rutsjeture og praktiske ting er af vejen.

Det kan være hårdt at være ny-single, følelserne sidder udenpå tøjet, og det er svært at finde ud af, hvad der er sorg, savn, vrede, glæde, og de følelser kan blive manipuleret.

Så afstand til din eks er nødvendig for, at du skal kunne se tingene klart. Det samme gælder for ham.

Derfor: Slet hinanden på facebook, insta og så videre.

5. INGEN sex med eks

Det kan føles trygt, rart og tiltrængt, men et knald med ekskæresten kan sætte hele processen over styr for jer begge.

Pludselig vil du ikke kunne finde af, hvad du egentlig føler, for selvfølgelig vil sex være intimt og godt og eksplosivt på grund af de mange følelser, det vil vække. Men du vil bare blive forvirret.

Lige nu: Spar 60 procent på sexlegetøj hos Danmarks største leverandør

6. Tid

Du kan føle en kæmpe hudsult som nyslået single. Du kan også mærke friheden bobble og frygten krible. Det kan få hvem som helst til at kaste sig over hvad som helst for at dulme ensomheden og uroen.

Og det er ok - men tag dig god tid, før du kaster dig ud i et fast forhold. I værste fald vil du gentage de fejl, der var i det gamle forhold.

Sponsoreret indhold