Det frække23. oktober 2023

Så vigtigt er sex i dit forhold

Det viser sig, at humor faktisk tæller mere i det samlede billede
Humor er åbenbart vigtigere end sex.
Humor er åbenbart vigtigere end sex.
 FOTO: Colourbox.com

Hvor ofte skal man dyrke sex? er et spørgsmål, som mange stiller sig selv, partneren og parterapeuten.

Sinful.dk har spurgt danskerne om deres sexliv - se svarene her

Det kan man naturligvis ikke svare entydigt på, men man kan undersøge, hvad andre i samme situation som en selv gør i gennemsnit.

Der er nemlig stor forskel på individuelle behov og livsomstændigheder. Et ungt par, der lige har mødt hinanden, knalder givetvis mere, end et par, som lige har fået tvillinger.

Nu peger en britisk undersøgelse på, at par, der havde været sammen i mindst 10 år, har sex syv gange om måneden - i gennemsnit.

Den ikke helt videnskabelige undersøgelse så også nærmere på, hvad de 2000 deltagende par anser for vigtige ting for at få et godt forhold.

Og det viser sig næsten slet ikke at have med sex at gøre. Andre elementer i parholdet anses som langt vigtigere:

At have det sjovt sammen: 64 procent
At indrømme, når du har uret: 51 procent
Altid at støtte hinanden: 50 procent
At gå på kompromis: 50 procent
Ingen hemmeligheder: 43 procent
At kunne grine af hinanden: 42 procent
Aldrig at stoppe med at sige "Jeg elsker dig": 42 procent
At have den samme humor: 41 procent
Aldrig at forsøge at ændre hinanden: 36 procent
Regelmæssig seksuel aktivitet: 32 procent

Når en enkelt ikke er nok - prøv en dobbelt vibrator

Aldrig at gå i seng efter et skænderi: 31 procent
At kunne græde foran hinanden: 27 procent
En ligelig fordeling af huslige pligter: 26 procent
Samme sexbehov: 24 procent
Regelmæssig tid væk fra hinanden: 22 procent
At kunne lide de samme tv-programmer: 20 procent
At lave mad sammen: 17 procent
At have separate bankkonti:16 procent
At have samme sengetid: 15 procent
At have en åben telefonpolitik(kender koder til mobilen): 10 procent
At kunne lide de samme takeaways: 10 procent
Aldrig at gå på toilettet foran hinanden: 7 procent
At have samme politiske ståsted: 6 procent
At tilgive utroskab: 5 procent

Mange af de tungtvejende elementer handler i høj grad om kommunikation, idet både humor og evnen til at indgå kompromisser og sige undskyld langt henad vejen fungerer, fordi man kan finde ud af at tale sammen.

Sex viser sig at lande relativt langt nede på listen over de 25 ting, mens bunden udgøres af viljen til at tilgive utroskab.

Alligevel viser det sig, at hele 85 procent af de par, som rent faktisk havde oplevet og erkendt utroskab, kom igennem dramaet, nogle af dem endda styrkede.

Frækt undertøj holder liv i lysten

Fælles

Overordnet set er fokus på en stor grad af fælles fodslag som afgørende, hvilket også bekræftes af en anden ny og langt mere videnskabeligt valid undersøgelse fra USA.

I den har forskere set på mere end 130 personlige træk og egenskaber hos millioner af par gennem 100 år.

Rækken af træk, som forskerne har kigget på, spænder fra politisk ståsted, alkoholforbrug, antal sexpartnere og uddannelsesniveau til alder for seksuel debut og rygevaner.

Her fremgår det, at det er langt mere sandsynligt, at man minder om sin kæreste end det modsatte.

Resultatet viser, at det ved mellem 82 og 89 procent af de analyserede karaktertræk er mere sandsynligt, at partnerne har dem tilfælles, end at de ikke har.

Sponsoreret indhold