Pas på affærer hvis din partner har denne alder

Foto: All Over

Det er altid lidt af en udfordring at være i et parforhold. Og en af de farer, der altid truer selv det sundeste samliv mellem mand og kvinde, er farer udefra. Når han eller hun søger nye fornøjelser uden for den ægteskabelige pagt.

Men hvornår er risikoen størst for sidespring?

Det har den det amerikanske Institute for Families undersøgt nærmere, og faktisk er resultatet en anelse overraskende. I hvert fald hvis man tænker på, at hormonerne bulder kraftigst derudaf i ungdommen.

For i undersøgelsen indrømmede 20 procent af de gifte amerikanere over 55 år, at de havde en affære mod blot 14 procent under 55 år.

SÅDAN UNDGÅR I UTROSKAB

Størstedelen af de gifte personer over 55 havde været i et ægteskab mellem 20 og 30 år.

Og tallet er stigende, vurderer Nicholas H. Wolfinger, professor ved Department of Family and Consumer Studies på University of Utah, der ligeledes har forfattet rapporten.

- God gammeldags utroskab er stigende blandt ældre amerikanere. Selv om antallet af skilsmisser er faldet generelt, så er der flere ’grå skilsmisser’ blandt de midaldrende. En del af det synes at skyldes en stigning i utroskab midt i livet, hvilket både kan være årsagen til og konsekvensen af et dårligt ægteskab, siger han til avisen Daily Star.

Omvendt har flere unge amerikanere ifølge undersøgelsen et mere mongamt ægteskab, mens de frø, der blev sået under den seksuelle revolution, stadig bærer uventet frugt hos de ældre.

I de seneste tredive år har det været nogenlunde konstant, at 16 procent af alle amerikanere på et eller andet tidspunkt er utro over for deres ægtefælle.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close