Det frække3. juni 2021

Louise havde sex for åben mikrofon: Nu går historien verden rundt

Nu lytter det store udland også med på det kontroversielle Radio4-klip, hvor journalisten Louise Fischer i dén grad bedrev gedigen gonzojournalistik i en dansk swingerklub
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-05-27_12-47-11.jpg
 Foto: Privat

Man behøver ikke kunne dansk for at lade sig forarge – eller ophidse – af den radiofoniske reportage, som unge Louise Fischer i forrige uge blev landskendt for at have lavet på Swingland i Ishøj i forbindelse med den helt store genåbning.

I hvert fald lytter læsere af alt fra New Zealand Herald til tabloidmedier i Toronto for tiden lystigt med på Fischers besøg på de læderbetrukne møbler, der blev sendt på den danske radiokanal Radio4 for halvanden uge tilbage.

Har du ingen idé om, hvad vi taler om? Så lyt til Louises interview her:

Virkede helt naturligt

Flere af de udenlandske medier lader sig forbavse over den 26-årige danskers modige metoder, og det gode gamle danske frisind har fået en revival med Louises stønnende og bramfri interview.

På klippet, som Radio4 nu omsider har delt på deres egne sociale medier, hører vi journalisten tage sig selv med helt ind i de episoder, hun skildrer.

Hun dyrker så at sige sex med sin interviewperson i swingerklubben.

Overfor SE og HØR forklarede Louise Fischer sine overvejelser om at knalde midt på sin opgave for radioens morgenprogram.

- Ja, hvis det gav mening i reportagen. Jeg var i klubben fra 18 til 24 for at dække genåbningen. Jeg talte selvfølgelig med en masse af gæsterne, der syntes, at jeg burde opleve det selv, fortalte hun, før hun fortsatte:

- Faktisk virkede det helt naturligt i situationen, hvor jeg sad på en kæmpe madras, som medlemmer kalder ’Rondellen’, sammen med mange andre par. Jeg blev overrasket over, hvor gode gæsterne er til at spørge om lov, at sikre sig samtykke - og over, hvor meget fokus der er på, at kvinderne får nydelse.

Støn - det universielle sprog

Louises sexede radioreportage er også nået til Tyskland, hvor mediet Bild har rakt ud efter et interview med den stærkt omtalte aarhusianer.

- Ja, jeg nød det virkelig, også selvom det ikke var det bedste knald i mit liv. Men mændene på denne her klub er meget venlige og hensynsfulde. Jeg havde det som en gudinde. De får dig til at føle dig helt særlig, fortæller hun til det tyske blad.

I det hele taget lader det til, at Louise har haft utroligt travlt med at tage opkald fra alle verdenshjørner i denne forgange uge.

Franske La Parisien og France News Live skriver om den danske journalist. Det samme gør både Expressen og Aftonbladet i Sverige, Daily Mail og Metro.

Hablo español? Ikke noget problem. De skriver også om Louise i Chile og Argentina.

Sponsoreret indhold