Det frække29. november 2022

Lider du også af parforholds-jetlag

Ja, jetlag i forholdet findes. Heldigvis har vi den rette medicin
Når det føles, som om I er ude af synk, lider I måske af forholds-jetlag. Men vi hjælper jer op at flyve igen.
Når det føles, som om I er ude af synk, lider I måske af forholds-jetlag. Men vi hjælper jer op at flyve igen.
 FOTO: MEGA

Hvis du fx har rejst til USA, så har du prøvet at have jetlag. En kvalm følelse af at være ved siden af dig selv, ude af trit med dine omgivelser, udmattet og rastløs på samme tid.

Har du været i et forhold, hvor I hele tiden nærmer jer og fjerner jer fra hinanden, har du givetvis haft parforholds-jetlag; En følelse af at være i konstant overgangslimbo mellem at forenes og skilles ad.

Her er gaven, der forener jer hele december: Sinfuls julekalender i luksusversion

Det er et begreb, som psykologer bag nyt videnskabeligt studie bruger for at beskrive noget, de fleste par oplever.

- De fleste oplever disse overgange hver dag. Hvis du bor sammen med din kæreste, vil du overleve en overgang, når du forenes med din partner, når du kommer hjem fra arbejde, og du vil overleve en overgang, når du næste morgen forlader vedkommende for at gå på arbejde, forklarer Danielle Weber, der står bag studiet.

Fokus

Nåja, tænker du så, der må vist ligge noget mere i det her. Og det gør der også.

Hvis du er for optaget af ting på jobbet, når du kommer hjem, så du ikke kan give kæresten opmærksomhed - eller hvis et skænderi med kæresten gør, at du ikke kan koncentrere dig om dit job - har du også en form for parforholdsjetlag:

Du kan føle, at du og din kæreste er i forskellige tidszoner, og at I har svært ved at synkronisere og falde i hak.

Sexet undertøj glæder både dig og ham

Den slags overgange er selvfølgelig værre for par, der ikke bor sammen og bor langt fra hinanden, forklarer Weber, der sammen med kollegaer fulgte en lang række par gennem flere faser af forening og adskillelse.

Weber mener, at den form for jetlag kan ske når som helst, vi ikke er klar til at gå ind i en ny fase:

- Sommetider er vil vi forblive i den fase, vi er i, så vi ønsker ikke skiftet, andre gange vil vi gerne have overgangen, men så er der udfordringer, som gør, at det er svært at lade det ske.

En sexpude giver nyt liv til jeres favoritstillinger

Der er visse ting, som påvirker, hvor voldsom jetlagget bliver:

Hvis den kommende fase af den ene eller anden årsag ikke føles så attraktiv, kan det være sværere at gennemgå overgangen. Det vil medføre flere negative følelser lige efter overgangen.

Adskillelsen er værst for langdistanceforhold.

Personlighed og hvordan man har det med at være alene, kan have betydning. Hvis du fx er en meget selvstændig person, vil du have mere modstand på en kommende foreningsfase.

Og er du utilfreds med forholdet generelt, vil du føle mere parforholds-jetlag.

At være "kedelig" sammen med din kæreste er vejen til et langt parforhold

Forebygge

Altså er vi alle doomed og fucked. Og dog, for forskerne kommer med nogle bud på, hvad du kan gøre for at forebygge forholds-jetlag.

# Bliv bevidst om, hvad der trigger dit jetlag. Når du er klar over, hvad der udløser det, kan du tage forholdsregler, når der er overgang på vej.

Fx: I har ikke set hinanden et par dage, og du føler (måske med rette), at han forventer sex med det samme. Du har i højere grad brug for at lande og er derfor allerede irriteret, når I mødes.

Når du så nu er blevet klar over det, kan du fx fortælle din kæreste om dit behov for at lande og lige mærke hinanden på tænderne først. Og/eller I kan mødes på en cafe først, hvor I netop bliver nødt til at nærme jer hinanden i dit tempo og via ord.

Det fører os til punkt 2.

# Giv plads til jetlag i dit skema - når du således er blevet klar over, hvad der sætter gang i dit jetlag, kan du indarbejde det i din kalender. Hvis du fx har svært ved adskillelsen, kan du sørge for, at det første, du gør, når du er alene, er noget rart og sjovt og ikke noget trist.

# Normaliser jetlag - forskning viser, at en tilpasningsperiode efter adskillelsen er helt almindelig, især i langdistanceforhold. Så vær tålmodig med dig selv. Du er ikke nødvendigvis uselvstændig og needy, hvis du har svært med den overgang.

Og der er heller ikke noget galt med dig, hvis du har brug for tid og plads, når det er tid til samvær og samhørighed igen.



















Sponsoreret indhold