Det frække19. oktober 2011

Hun er den smukkeste

20-årige Maya Celeste Padillo Olesen skal repræsentere Danmark ved den store Miss World-konkurrence i England
Af af
20-årige Maya Celeste Padillo Olesen kan takke en Filippinsk mor for sit eksotiske udseende
20-årige Maya Celeste Padillo Olesen kan takke en Filippinsk mor for sit eksotiske udseende

Det eksotiske udseende skyldes en far fra Danmark og en mor fra Filippinerne. Og nu har det skønne ydre skaffet 20-årige Maya Celeste Padillo Olesen en plads som Danmarks repræsentant, når Miss World bliver afholdt i England senere på måneden.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/456734e5d09f47a5aa14a9d6ceefb8b8.jpg


Maya skal repæsentere Danmark ved Miss World senere på måneden.

Mayas forældre har rejst verden rundt som missionærer, og den flotte pige blev faktisk undfanget i Nepal, født i Filippinerne og voksede op i først Brøndby Strand og siden honningkagernes by, Christiansfeld, hvor hun hurtigt lærte at sætte pris på den friske luft og det lille samfunds trygge omgivelser.

I Nepal betyder Maya i øvrigt kærlighed, mens det i Filippinerne betyder sangfugl.

Læs også: Lisa Lents folder sig ud

Maya har tre søskende og tilbragte 9.klasse på Rudehøj efterskole, en kristen skole i Midtjylland. Efter studentereksamen fra Haderslev Katedralskole boede Maya et halvt års tid i Sverige, hvor hun dog savnede sin familie voldsomt og flyttede tilbage til Danmark.

Til vinter skal Maya begynde på sygeplejerskeskolen i Århus, men senere drømmer Maya om at gøre en indsats og hjælpe mennesker, som er dårligere stillet end hende selv.

Det er Lisa Lents, som selv var Danmarks Miss World-repræsentant i 2008, der i dag står for konkurrencen, og hun forklarer valget af Maya med, at hun er fantastisk smuk og har en meget stærk udstråling.

- Maya er en meget selvstændig, intelligent ung kvinde og har hjertet på det rette sted. Jeg mener, hun vil være et godt forbillede og inspiration for andre unge mennesker, siger Lisa Lents.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2b10623f9a9a4a2daeda90d538e256af.jpg




Sponsoreret indhold