Nyheder16. november 2008

Lisa Lents: Gode chancer i Miss World

Bookmakerne tror på, at den danske deltager har mulighed for at vinde skønhedskonkurrencen
Dejlige, danske Lisa spås til at vinde titlen som Miss World
Dejlige, danske Lisa spås til at vinde titlen som Miss World
 Foto: All Over

22-årige Lisa Lents fra København har netop forladt Danmark og er på vej til Sydafrika, hvor hun den næste måned skal deltage i Miss World.

Bookmakerne er ikke i tvivl om, at den smukke dansker kan gå hen at blive kåret som vinder i konkurrencen om at være verdens smukkeste.

NordicBet spår Lisa Lents til en førsteplads mens Unibet mener, at hun kommer ind på en femteplads.

- Lisa er en smuk kvinde, men det er ikke det der udskiller fra konkurrenterne, de er jo alle utroligt flotte. Men som verdensmester i Taekwondo har hun en anden power end de andre at komme med, når konkurrencen bliver hård, siger Rune Brandt, pressechef hos NordicBet til BetXpert.

Skønheden er yderst tilfreds med bookmakernes forudsigelser og mangler ikke tro på sig selv.

- Jeg går efter at vinde, så det er godt at markere sig fra starten, siger hun til Jyllands Posten.

Hun er dog i skarp konkurrence med deltagerne fra Urkaine og Spanien, som begge er højt placeret på bookmakernes liste over mulige vindere.

Hvem, der ender med titlen som Miss World får vi at vide den 13. december, når der er finale.

Sponsoreret indhold