Det frække9. januar 2017

Holder valgløftet: Giver blowjobs landet rundt

Når man lover noget, så må man jo holde det – også selvom man måske har taget munden lidt for fuld
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/povo.jpg
 Grafik: Paola Saulino

Når det kommer til politikere og løfter, så er det ikke altid sådan, at det der bliver sagt før et valg, det stemmer sådan heeeeelt overens med, hvad der så ender med at ske efter et valg.

Og nogen gange, så ER nogen af de valgløfter, der bliver givet, måske også lidt til den urealistiske side.

Komikeren Jacob Haugaard skylder for eksempel stadig at levere noget mere medvind på cykelstierne, efter at han i 90’erne blev valgt ind i det danske folketing på netop det løfte.

Men det lader til, at den 27-årige italienskfødte skuespiller Paola Saulino har tænkt sig at holde det løfte, hun gav til Italienerne inden de i december skulle stemme om nogle reformer i starten af december.

Saulino, der måske bedst af alt er kendt for at lægge saftige billeder af sig selv på Instagram, var så opsat på, at det skulle blive et nej, at hun lovede en ”gave i form af en erotisk handling” til alle, der stemte imod reformen – hvis den altså blev forkastet.

Om hun endte med at være tungen på vægtskålen, det skal vi ikke kunne sige. Men reformen blev i hvert fald ikke til noget.
Og derfor ender den smækre stjerne nu med tungen et andet sted. For hun begyndte nemlig i denne weekend sin ’Pompa Tour’ rundt i støvlelandets største byer. ’Pompa’ er italiensk slang for noget spændende man kan gøre med munden og en villig sexpartners ædlere dele.

Hvis man følger damen på de sociale medier, så vil man kunne se, at der ved tourens første stop i Rom var mere end 20 vælgere, der valgte at få indfriet valgløftet.

Ifølge hende selv, så er hun godt tilfreds med fremmødet, men dog en kende træt i kæberne…

Sponsoreret indhold