Det frække2. juni 2024

Her er kondomet, der kan sikre dig mod dillerfadæse

Et særligt tyndt kondom kan påsættes før I går i gang med forspillet
cropped view of woman holding condom near man
Kom det på i god tid.
 FOTO: Colourbox.com

Endelig er der hul igennem. Du har været heldig, og nu skal der eksekveres, forspillet forløber forrygende, din diller dirrer af forventning.

Lige indtil kondomet skal på.

Sinful har gigantisk udvalg af kondomer

Erektionen svinder ind i takt med din panikagtige fumlen tager til.

Du lider af condom-associated erectile problem. Den kondombetingede impotens skal nu være fortid. Hvis det står til producenterne af en relativt ny type præservativ.

Kondomet kan nemlig påsættes, før legen begynder og erektionen indfinder sig.

Firmaet Kamyra kalder deres produkt C2 Smart Condom. Det strækker sig over den slappe fallos, mens en ring i bunden holder det fast på det bløde lem.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-01/2024-05-01_10-30-32_0.png
 Foto: Kamyra

Når pikken vokser, udvider kondomet sig med - helt op til 18 centimeter, hvor langt de fleste kan være med.

Kamyra skriver:

'Dette gør elskov så meget lettere og sjovere, fordi du ikke behøver at afbryde din intimitet med den banale opgave at tage det på - fordi du allerede har det på.'

Angiveligt kan man sætte det på hele to timer før sex. Så må man håbe, man ikke skal tisse i mellemtiden.

Husk at maj er masturbation month

De forebyggende kondomer, som du kan tage på og derpå glemme alt om, er lavet af et syntetisk materiale AT-10, som gør kondomet meget tyndere end traditionelle gummier.

0,15 millimeter. Hvilket vist op til 70 procent tyndere end standarden.

Forskning

Forskning har tidligere påvist, at udfordringer med at bevare erektionen under påsættelse, er en af hovedårsagerne til, at nogle mænd ikke vil bruge kondom.

Forskere har nu undersøgt effekten af de nye kondomer på 82 unge mænd. Halvdelen fik de særlige kondomer på, den anden halvdel slap. Alle fik målt deres blodtilstrømning i dilleren med såkaldt penis plethysmografi, mens de så erotiske film. De udfyldte efterfølgende spørgeskema om deres ophidselse.

Forskerne fandt ingen tegn på, at det nye kondom påvirkende potensen.

Da ingen af deltagerne lider af condom-associated erectile problems, er studiet ikke det endegyldige bevis. For mange er udfordringen ved at påføre et gammeldags kondom overvejende af mental karakter. Som i: 'Åh nej, nu skal jeg have kondom, ups, nu er den slap.'

Selve den sanselige oplevelse af et tyndt eller tykt kondom er en anden snak, som studiet heller ikke så nærmere på.

Sexet lingeri virker positivt på potensen

Sponsoreret indhold