Det frække12. december 2023

Her er er sexologernes bedste bud på sexede gaver til kæresten

Uanset om din partner er mand eller kvinde, finder du perfekte gaveideer lige her
Photo of a happy young loving couple sitting outdoors in evening in christmas hat holding gift box take a selfie by camera.
Glæden ved at give en perfekte julegave overgås kun af glæden ved at få den.
 FOTO: Colourbox.com

Du har nogenlunde styr på, hvad familien skal have, men det kniber mere kærestens julegave.

Det skal jo både være kærligt og personligt og gerne lidt sexet uden at være lummert.

Frygt ej, for vi har her fået fire danske sexologer til at komme med deres bud på den perfekte kærestegave. De to mandlige sexologer (og parterapeuter) kommer med ideer til, hvad man kan give mænd. Du kan nok regne ud, hvad de kvindelige sexologers bud så går på.

Chemise

Først på podiet er Signe V. Bentzen, der holder det helt enkelt til, hvad kvinden skal have i julegave:

# En lækker lille silke eller satin (billigere) chemise - not slutty! Men noget lækkert mod huden, der får hende til at føle sig sensuel som en million. Den skal være i mørk i farven, fordi det bare opleves mere eksklusivt - og det er lettere at gå galt i byen med de øvrige farver. Hun tager en chemise på, når hun har lyst til mærke sin sensualitet, og jo mere er hun i kontakt med sin lyst, desto mere…

Tør du alligevel den slutty røde chemise, så se den her

# En lækker body butter eller olie, som hun kan bruge til hverdag, men som han måske kan hjælpe hende med at få smurt godt ud på bagsiden.

# Planlæg en overraskelse, fx billetter til et event samme. Arrangeret med børnepasning (hvis I har børn).

Oplevelser

Katrine Berling indleder med en lille reminder:

- Oplevelser skaber minder, og disse minder udgør limen, der holder et forhold sammen. Gennem fælles oplevelser deler I øjeblikke, der eksklusivt tilhører jer to. Oplevelser tilføjer desuden variation og spænding til rutinen i et forhold. De fungerer som et nødvendigt element, der bryder med rutinen og åbner op for muligheder for at udforske nye interesser sammen. Denne dynamik i forholdet kan bidrage til at bevare gnisten og fascinationen mellem jer.

# Den billige: Lav små gavekort med intime handlinger, du gerne vil gøre for hende. Det kan være alt fra en massage og kys over hele kroppen til at tage opvasken i en hel uge. Ideerne kan være søde, erotiske eller praktiske og giver jer mulighed for at styrke intimiteten og kærligheden i jeres forhold.

# Den romantiske: Inviter hende ud til en kulturel begivenhed, du ved, hun vil sætte pris på. Det kunne være en koncert, udstilling eller en madoplevelse som et madkursus, vinsmagning eller bagekursus.

Jueludsalg his Sinful: Spar 50 procent på de sexede julegaver

# Den erotiske: Overvej en session hos en sexolog for at tale om, hvordan I kan forbedre jeres sexliv. Det kan også være en tantramassage eller en bytur, hvor I besøger erotikforretninger sammen for at finde noget, hun gerne vil have.

#Den dyre: Giv hende en weekendtur uden børn, enten i Danmark eller i udlandet. Sørg selv for at arrangere pasning af børnene, bestilling af billetter og alle detaljerne. Dette er en mere luksuriøs gave, der viser, hvor meget du værdsætter hende.

# Den erotiske og dyre: Et tantrakursus for par, enten i Danmark eller i udlandet, kan være en unik og sensuel oplevelse. Alternativt kan I besøge en sexklub i udlandet for at udforske jeres intime sider sammen.

Julegaver til manden

Bastian Larsen kommer med ideer til, hvad manden kan foræres:

- Det kan betale sig at tænke lidt alternativt, når man nu ved hvor glade og nemme de flest mænd er, når det handler om sex. Som med alle gaver er det naturligvis en god ide at kende til sin partner, så man ved, hvad der virker - og ikke hvad man tror der virker. Så her er en god anledning til at snakke om intimitet og genbesøge hinandens drømme og fantasier. Noget alle par gør gøre regelmæssigt.

# Den billige: Giv et gavekort, der giver kæresten ret til et blowjob, når som helst og hvor som helst.

# Den hjemlige: Køb et nyt sæt frækt undertøj og send et billede af dig i det til manden og sæt tid i kalenderen til at opleve sættet og skriv, hvor og hvornår på billedet.

# Den kærlige: Et gavekort til en to timer lang uforstyrret nøgenmassage med happy ending efter eget valg.

# Den kinky: En kasse med sexlegetøj til både ham og hende og en aften tidsslot i ugen til at prøve det hele af.

# Den dyre: En overnatning på spahotel, uden børn, og med masser af champagne og fræk leg hele natten.

# Den grænsesøgende: Inviter din kæreste til introaften i den lokale swingerklub. Der behøver jo ikke ske noget- men det kan være op til jer selv.

Kærlighedssprog

Sidste mand på podiet er Pasquale Paladino, der således også giver bud på, hvad manden kan begaves med. Paladino opfordrer dig til at gøre lidt dybere:

- Hvis du finder en gave, som passer til din mands kærlighedssprog, så vil der være en større chance for, at gaven fylder kærlighed i hans hjerte, frem for blot at være noget, som han synes er udmærket.

Hvis din partners kærlighedssprog er fysisk berøring, så skal du altså kigge i retning af at give ham en gave, som indeholder noget, hvor du giver noget kropskontakt. Fx:

# Et gavekort til en (intim?) massage.

Tjenester - hvis du tænker, at tjenester er din partners kærlighedssprog, så led efter den slags gaver, hvor du gør noget for ham. Helst noget, som er lidt besværligt for dig, som din mand selv skulle have gjort. Fx:

# Ordner den sure pligt som han selv synes er træls.

# Tømmer traileren.

# Fuldføre det ufærdige projekt, som han har kæmpet med at få taget sig sammen til.

Her er de bedste onanimaskiner til manden

Tid sammen: Er det tid sammen, som gør, at din partner føler sig elsket, så kan du give ham en gave, hvor I får noget kvalitetstid sammen.

# Et gavekort til et weekendophold.

# Et gavekort til en tur på restaurant.

Anerkendende ord: Hvis det er verbal anerkendelse, som er din mands kærlighedssprog, så handler det altså om, at du bruger ord til at anerkende, rose og komplimentere ham med. Fx:

# Et dybfølt brev, givet sammen med din gave, kan være det, der gør, at han mærker din kærlighedsgave i sit hjerte.

Gaver: Har din mand gaver som kærlighedssprog, så er der altså tale om en fysisk ting, som kan gøre, at din mand føler sig endnu mere elsket af dig.

# En ting fra hans ønskeseddel.

# En ting, som viser at du kender ham.

# En ting, som viser, at du har lyttet til ham, som hvis du eksempelvis har hørt ham snakke om et bestemt ur, som han bare synes er lækkert.

Sponsoreret indhold