Det frække17. december 2020

Her er Danmarks mest kinky by

Kongerigets største legetøjsshop har fundet byerne med de mest sexglade danskere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour050955.jpg

Når man omsætter på den frække side af 150 millioner kroner om året, har man også data nok om danskernes sexliv til at kåre de frækkeste byer i landet.

Og det er netop, hvad Skandinaviens største sexshop nu gør for sjette år i træk.

På baggrund af mere end 700.000 ordrer i 2020 er årets vinderbyer fundet. Shoppen har identificeret byerne, hvor der er købt mest legetøj pr. indbygger.

Kinky

Den by, hvor flest har shoppet legetøj i fetichkategorien er... trommehvirvel... Rødvig på Sydsjælland, der hermed er den mest kinky by i Kongeriget i 2020. Borgerne har nemlig købt 1,75 gange så meget fetichlegetøj som landsgennemsnittet.

Den aarhusbaserede sexshop har selvfølgelig også målt i, hvilken by indbyggerne har købt mest legetøj i det hele taget.

Og her topper hjembyen Aarhus, der således kåres som årets frækkeste med sexfaktor 1,85. Aalborg vandt sidste år.

Landets kedeligste borgere (eller blot dem, der ikke behøver sexlegetøj for at booste sexlivet) bor så i Højer i Sønderjylland. Den lidet ærefulde titel gik til Rungsted Kyst i 2019.

Corona

Shoppen, der oplyser at salget genrelt er vokset under coronaen, fortæller, at danskerne købt så meget glidecreme, at det kan fylde 84 bagagerum i en Tesla Model 3. De har også solgt dildoer, der svarer til en længde på over 14 kilometer, når man lægger dem i forlængelse af hinanden. I 2019 var det 'kun' ti kilometer...

Se alle årets vinderbyer her

Sponsoreret indhold