Gæt 2 kendte glædespiger

Tag mig! I de gode gamle dage var det mere reglen end undtagelsen at invitere til fræk fest med afklædte damer og champagnesprøjt.
Det blev Janni Kjær selv en del af, da hun var gift med den festgale rejsekonge Simon Spies, som døde i 1984.
Tiden blev imidlertid genoplivet for en stund, da den fraskilte 47-årige kvinde deltog i et privat arrangement lørdag på hotel Richmond i København sammen med datteren Michala, 21.
Læs også: Janni tager hævn
Under temaet "Pimps & Hos" (alfonser & glædespiger) slog de sig løs med mænd, hede rytmer, bægerklang og spillemaskiner.

Janni og datteren Michala Kjær - forførende på flisen (Foto: Niels S. Andersen)
Janni kom ved 23-tiden anstigende iført lak og læder, rød paryk og med sin sexede, dybt nedringede datter under armen. Mor og datter spillede i den grad på det seksuelle og skulle være til fals for hankønnet, der blev udstyret med kopier af dollarsedler til indløsning for drinks, gaver og spillejetoner.
Hvis pigerne ønskede nogen af delene, ja så måtte de gøre sig fortjent til det ved at spille op til herrerne. Det var måske en god øvelse for Janni og Michala Kjær, der begge er singler.